Mange oplever at blive overvældet af en uventet trang til mad, selv når de egentlig ikke er fysisk sultne.
Forskellige psykologiske faktorer kan trigge denne trang og føre til overspisning. Her er 10 mulige årsager til, at du spiser for meget.
1. Uro
En irrationel uro kan nemt føre til, at du søger trøst i mad.
Det kan dog være en god idé at stoppe op og overveje, hvad der i virkeligheden foregår, i stedet for at give efter for trangen.
Læs også: Er dit kolesteroltal for højt? Disse madvarer kan hjælpe dig på vej
Måske ligger der nogle skjulte følelser bag.
2. Glædeshormon
Vores krop har brug for mere end bare næring. Den har også brug for glædeshormoner, såsom dopamin.
Hvis du ikke gør ting, der gør dig glad, kan du ende med at kompensere med mad, især sukkerholdige snacks.
Aktiviteter, såsom at være fysisk aktiv, få frisk luft eller lytte til musik kan booste glædesniveauet.
Læs også: McDonald’s-turen startede som en joke - men så blev hun gravid
3. Dulme følelser
Mad kan føles som en nem måde at dulme følelser på, når vi oplever svære følelser som sorg, stress eller ensomhed.
I stedet for at tale med nogen eller bearbejde dem, tyer mange til hurtige kalorier for at få det bedre, selvom det er en midlertidig løsning.
4. Behovssignaler
Din krop kan ofte signalere, at den er tørstig, men det kan forveksles med sult.
Når du spiser i stedet for at drikke, kan det føre til overspisning og vægtøgning. Sørg for at holde dig hydreret, så du undgår denne fælde.
Læs også: Han blev 101 år – her er de to fødevarer han aldrig rørte
5. Får ikke sagt fra
Mange mennesker oplever frustrationer, som de ikke får sagt fra overfor, især på arbejdspladsen.
I stedet for at konfrontere problemet, vender de hjem og dulmer følelsen med mad.
Denne form for frustration kan hurtigt føre til overspisning.
6. Vane
Nogle gange er overspisning simpelthen et spørgsmål om vane.
Læs også: Kokkene afslører: Sådan laver du den perfekte tortilla
Hvis du er vant til at spise, selvom du ikke er sulten, eller hvis du altid spiser til, at du er overmæt, kan det blive svært at bryde mønsteret.
Lær at stoppe, når du ikke længere er sulten, og undgå at spise bare for at være social.
7. Understimulerede sanser
Hvis dine sanser ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, kan du føle behov for at kompensere gennem mad.
Det kan være behovet for at tygge på noget sprødt eller klistret, som aktiverer sanserne i munden.
Læs også: Sund sommer-pastasalat med grønt og cremet avocadodressing
I stedet kan du prøve at tilfredsstille dine sanser på andre måder, som at bruge en lækker creme på huden.
8. Opdragelse
Mange, der er opdraget med trøstespisning som børn, bærer denne vane med sig ind i voksenlivet.
Hvis mad var løsningen på følelsesmæssige udfordringer i barndommen, vil det også ofte være det, du søger som voksen, når du har det svært.
9. Spiseforstyrrelse
For nogle mennesker kan overspisning være en spiseforstyrrelse, som for eksempel BED, også kaldet Binge Eating Disorder.
Her oplever man en ukontrollerbar trang til at spise store mængder mad, ofte som en reaktion på negative følelser eller stress.
Det er afgørende at søge hjælp, hvis du har mistanke om, at du lider af dette. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade står klar til at støtte dig.
10. Utryghed i samfundet
Samfundsmæssig uro og kriser kan også påvirke vores spisevaner.
Undersøgelser har vist, at folk under finansiel utryghed eller store kriser, som under coronapandemien, kan begynde at overspise.
Det er en slags kollektiv reaktion, hvor vi instinktivt polstrer os selv for at beskytte os mod fremtidens usikkerheder.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.