Ellen Hillingsø er kendt for sin udstråling, energi og evige vitalitet.
En del af hemmeligheden bag hendes livsstil er en kost rig på grøntsager og uforarbejdede råvarer.
Hun har længe været bevidst om, hvor stor en betydning maden har for både udseende, energi og – ikke mindst – søvnkvalitet.
“Jeg skal være til rådighed med min alder og mit liv i de roller, jeg spiller, men samtidig vil jeg gerne se godt ud, så hvordan gør jeg det? Der har kosten en KÆMPE betydning”, forklarer hun til Alt.
Læs også: Planteolier vs. smør: Forskere har afgjort, hvad der er bedst for dig
Ifølge skuespilleren er det især vigtigt at undgå tunge og sukkerholdige måltider sent på aftenen.
Hun oplever selv, at hun sover markant bedre, når hun holder sig til simple, næringsrige måltider.
Vejen til en god nats søvn
Ellen Hillingsø anbefaler især én særlig madvaregruppe: kål.
Spidskål, blomkål, rødkål, hvidkål og broccoli er ikke bare sunde – de har også et højt fiberindhold og lavt kalorieindhold, hvilket betyder, at de mætter godt uden at belaste kroppen unødigt.
Læs også: Spiser du usundt under graviditeten? Det kan øge risikoen for ADHD og autisme
“Tag en dag, hvor du spiser en masse kål og ristet rugbrød og ikke så meget andet, og gå tidligt i seng. Man sover SÅ godt”, forklarer hun.
Omvendt advarer hun mod at indtage store mængder sukker, pasta og hvidt brød lige før sengetid.
“Omvendt bliver man helt flad af slik, pizza, pasta og en masse brød”, siger hun og tilføjer, at kroppen arbejder på højtryk for at fordøje de tunge måltider – hvilket kan forstyrre søvnen.
Ingen forbud
Ellen Hillingsø har ikke kun fokus på søvn, men på et generelt sundt liv, hvor hun balancerer sin kost med nydelse.
Læs også: Sådan ændrer din afføring sig, når du stopper med at spise kød
Hun lever efter en regel om at holde sig til sund mad fire dage om ugen, mens de resterende dage giver plads til mere afslappet kost.
“eg drikker ikke alkohol fire dage om ugen, jeg spiser ikke slik fire dage om ugen, og jeg spiser i det hele taget sundt fire dage om ugen. Men jeg spiser mig altid mæt. Det gør jeg ved at spise mad med høj volumen og et lavt kalorieindhold”, forklarer hun.
For Ellen Hillingsø handler det ikke om at sulte sig selv eller følge strikse diæter, men om at finde en rutine, der giver velvære og energi i hverdagen.
Og netop denne tilgang er noget, som alle kan tage til sig uden at føle afsavn.
Læs også: 10 fødevarer der kan øge inflammation i din krop
Prøv Ellen Hillingsøs metode
Hvis du gerne vil teste hendes teori, er det enkelt at komme i gang.
Her er en simpel plan:
- Spis let og sundt om aftenen – Skær ned på sukker, pasta og forarbejdet mad.
- Inkludér kål i din aftensmad – Det giver mæthed uden at tynge kroppen.
- Gå tidligt i seng – Kombiner den gode kost med en stabil døgnrytme.
- Undgå alkohol og slik i hverdagene – Det hjælper kroppen med at finde balance.
Det er hverken besværlig eller kræver ekstreme livsstilsændringer. Så måske er vejen til en bedre nats søvn slet ikke så kompliceret – den starter bare på din tallerken.
Artiklen er baseret på informationer fra Alt.