Din højde bestemmes primært af genetik, men faktorer som kost, søvn og helbred kan også spille en rolle.
Når vækstpladerne i knoglerne lukker efter puberteten, bliver det dog usandsynligt at vokse mere. Her er nogle ting, som påvirker din højde.
Vækstplader bestemmer din højde

Vækstplader er bruskzoner i enderne af lange knogler.
Når disse plader lukker efter puberteten, stopper knoglerne med at vokse i længden, hvilket markerer slutningen på din naturlige højdevækst.
Læs også: Chokerende rapport: Fattige dør 60 procent oftere af kræft end de rige
Genetik spiller den største rolle

Omkring 80 % af din højde afhænger af dine gener.
En simpel metode til at estimere din højde er at tage gennemsnittet af dine forældres højde og lægge 6,35 cm til for drenge.
Kost har stor betydning for vækst

Mangel på essentielle næringsstoffer, især protein, vitaminer og mineraler, kan hæmme væksten.
En balanceret kost i barndommen og teenageårene er afgørende for at nå din fulde højde.
Læs også: Unge dropper cigaretter, men har skiftet til nye produkter
Søvn påvirker produktionen af væksthormon

Under søvn producerer kroppen væksthormon, som er nødvendigt for knogleudvikling.
Mangel på søvn over længere tid kan potentielt påvirke din vækst.
Visse medicintyper kan midlertidigt hæmme vækst

Stimulerende medicin, der bruges til behandling af ADHD, har været forbundet med midlertidige vækstforsinkelser.
Studier viser dog, at de fleste børn indhenter deres naturlige højde over tid.
Læs også: Så mange mavebøjninger bør du kunne lave ud fra din alder
Sygdomme kan hæmme væksten

Genetiske lidelser som Turner syndrom og Downs syndrom samt stofskiftesygdomme kan påvirke normale vækstmønstre og begrænse højdevæksten.
Holdning kan få dig til at se højere ud

Selvom god holdning ikke får dine knogler til at vokse, kan det hjælpe dig med at udnytte din fulde højde.
At stå rank, strække sig og styrke kernemusklerne kan gøre en forskel.
Din højde varierer i løbet af dagen

Din rygsøjle komprimeres i løbet af dagen, hvilket kan få dig til at miste omkring 0,762 cm i højde.
Læs også: Pas på! 'Larven fra helvede' kan forårsage kvælning
Hvis du måler dig selv om morgenen, vil du muligvis virke lidt højere.
Læger kan overvåge vækstmønstre

Regelmæssige tjek hos en børnelæge kan hjælpe med at spore en persons vækst over tid.
Hvis der er bekymringer om væksthæmning, kan en læge undersøge årsagerne og anbefale løsninger.
De fleste drenge stopper med at vokse i denne alder

Selvom puberteten kan starte så tidligt som ni år eller så sent som 15, oplever de fleste drenge deres største vækstspurt mellem 12 og 15 år.
Læs også: Sådan skærer du ned på alkoholen – uden at droppe det helt
Når de når 18-årsalderen, er deres højde som regel tæt på det endelige mål.
Vokse ind i 20’erne

Nogle drenge går senere i puberteten end andre, hvilket kan forlænge deres vækstperiode en smule.
Dog stopper de typisk med at vokse i begyndelsen af 20’erne.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.