Når hjertet svigter – hvad så?
At være afhængig af, at en anden mister livet, før man kan få en chance for at overleve, er en brutal virkelighed for tusindvis af patienter. Men hvad hvis vi ikke længere behøvede donorhjerter?
En ny banebrydende teknologi kan måske ændre alt. En australsk mand har for første gang nogensinde levet i over 100 dage med et kunstigt hjerte – og ikke nok med det, han har endda forladt hospitalet.
Det er et medicinsk gennembrud, som kan revolutionere behandlingen af hjertesvigt.
Metalhjertet, der slår for sig selv
Bag opfindelsen står den australske ingeniør Daniel Timms, som sammen med medicinalvirksomheden BiVACOR har udviklet et kunstigt hjerte, der kan erstatte begge hjertekamre. I modsætning til tidligere løsninger fungerer det ikke kun som en støtte, men tager over for hele hjertet.
Læs også: Ny forskning: Indtag af nødder kan sænke risikoen for hjertesygdom
Implantatet, som er lavet af metal, fungerer som en avanceret blodpumpe. Ved hjælp af magnetisk teknologi sikrer det en konstant blodcirkulation uden at bruge pumper eller klapper, som et biologisk hjerte gør.
Den australske patient, som led af alvorligt hjertesvigt, meldte sig frivilligt til at afprøve teknologien. Og nu, mere end 100 dage efter operationen, lever han stadig.
Tidligere har patienter med lignende implantater været bundet til hospitalet, men denne gang har manden faktisk kunnet forlade sygehuset og fortsætte sin hverdag – noget, der tidligere var utænkeligt.
En fremtid uden donorhjerter?
Hvert år bliver millioner af mennesker diagnosticeret med hjertesvigt, men kun en brøkdel får et donorhjerte.
Læs også: Ny stor undersøgelse: Nødder kan beskytte mod hjerte-kar-sygdomme
Ifølge de australske sundhedsmyndigheder er der en enorm ubalance mellem behovet og antallet af tilgængelige organer.
Med BiVACORs teknologi kan det måske ændre sig. På kort sigt er målet at bruge det kunstige hjerte som en midlertidig løsning, mens patienter venter på en transplantation.
Men forskerne bag projektet håber, at det på sigt kan blive en permanent erstatning, der kan forlænge livet for patienter, som ellers ikke ville have en chance.
Selvom teknologien stadig er i de tidlige faser, og der er mange ubesvarede spørgsmål – såsom levetiden på metalhjertet og risikoen for blodpropper – er dette et historisk øjeblik.
Læs også: Alt virkede normalt, indtil moren i chok hentede sin 7-årig datter efter legeaftalen
Flere eksperter mener, at vi inden for det næste årti vil se kunstige hjerter blive et reelt alternativ til transplantationer.
Lægevidenskaben tager hele tiden nye skridt, og måske er vi tættere på en fremtid, hvor ingen behøver at dø, mens de venter på et hjerte.
Artiklen er baseret på informationer fra TV2