Fredag er for mange danskere lig med en tung pose bland selv-slik og hyggestunder på sofaen. Men hvad betyder vores søde tradition egentlig for klimaet – og hvor meget slik spiser vi i virkeligheden? Svaret vil overraske dig.
Vi er slikverdensmestre uden at vide det
Hver fredag bliver supermarkedernes slikhylder ryddet, og poserne bliver tungt fyldt op. Faktisk sælger butikkerne over halvdelen af ugens bland selv-slik på netop denne dag.
Når danskerne blander slik, ender der i gennemsnit 300 gram i posen. Kun svenskerne overgår os med et gennemsnit på 326 gram pr. pose.
Det store slikforbrug handler ikke kun om hygge. Ifølge forskere fra DTU bidrager slik, kage og søde drikke til omkring 8-9 % af kostens samlede klimabelastning i Danmark.
Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling
Slik alene står for cirka 2 % af landets samlede klimaaftryk. Produktionen af sukker, emballage og transport koster på CO2-kontoen – noget de færreste tænker over, når de står ved slikhylden.
De favoritter, vi ikke kan lade være med at købe
Når danskerne blander deres fredagsslik, går de oftest efter bestemte klassikere. Ifølge Coop Analyse er det især disse, der ryger i poserne:
- Ferskner med sukker
- Labre larver
- Sure jordbær
- Piratos-lakrids
- Chokolade-skildpadder
- Matador Mix og Click Mix
Derudover viser tallene, at lakrids – især den salte slags – vinder større og større indpas.
Fredagens hygge har konsekvenser
Vores slikvaner er ikke uden betydning. Udover kalorierne, der hurtigt kan løbe op, bidrager den store efterspørgsel også til overforbrug og ressourcespild.
Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle
Når en gennemsnitsdansker putter over 300 gram slik i posen hver uge, bliver det til mange kilo om året – både for kroppen og for klimaet.
Selvom fredagen er den ubestridte slikdag, viser tallene, at vi generelt elsker søde sager.
Ifølge Coop Analyse havde kun 13 % af danskerne ikke spist slik, kage eller chokolade det seneste døgn. For mange danskere er de søde fristelser altså ikke forbeholdt weekenden.
Vores sliktradition er unik
Slikdagen fredag er en relativt dansk (og svensk) tradition. I mange andre lande spiser man selvfølgelig også slik – men ikke med samme faste rytme og i samme mængder. For os er det nærmest blevet en kulturel begivenhed.
Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter
Når vi fylder poserne fredag efter fredag, bliver slikforbruget hurtigt en vane snarere end en særlig forkælelse. Mange tænker ikke længere over, hvor meget de egentlig køber – og endnu færre tænker over, hvilken regning det efterlader, både for kroppen og planeten.
Mindre slik gør en forskel
Det handler ikke om at droppe hyggen helt, men om at tænke over mængderne. Hvis alle danskere blot fyldte lidt mindre i poserne hver fredag, ville det ikke kun være sundere – det ville faktisk også mindske Danmarks klimabelastning.
Når du næste gang står ved slikhylden, så tænk over, hvad posen egentlig indeholder. For måske er det ikke kun din fredag aften, du påvirker, men også klimaet.
Artiklen er baseret på informationer fra Samvirke
Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den
Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke