Ny “mirakelspray” lover lynhurtig lindring til deprimerede – men der er en skjult fangst
De fleste behandlinger mod despression har fokuseret på serotonin og krævet uger for at virke.
Men nu er en gammel kemisk forbindelse, kendt fra både operationsstuer og nattemiljøet, på vej til at ændre billedet.
En næsespray, kemisk beslægtet med ketamin, træder frem som et nyt håb.
Læs også: Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose
Spravato, som sprayen hedder, er udviklet til dem, der ikke har haft held med traditionelle antidepressiver.
En ny tilgang til depression
I stedet for at påvirke serotonin, arbejder Spravato gennem neurotransmitteren glutamat.
Ifølge eksperter kan dette genoprette hjernens forbindelser på en måde, der lindrer depression markant hurtigere.
Effekten kan mærkes allerede få timer efter behandlingen, ifølge Professor Ian Hickie fra University of Sydney.
Læs også: Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed
Det er en opsigtsvækkende forskel i forhold til de sædvanlige ventetider på medicinske effekter.
Fra torsdag bliver Spravato tilgængelig for op til 30.000 australiere via det offentlige tilskudssystem.
Det er samtidig første gang i tre årtier, at en helt ny type medicin mod depression får statsstøtte.
Den skjulte udfordring
Australske patienter skal dog stadig betale for behandling og overvågning på godkendte klinikker, hvilket kan blive dyrt.
Læs også: På under ét minut kan du reducere risikoen for tidlig død med 38 procent
Derudover virker behandlingen ikke for alle.
Australske studier viser, at kun cirka halvdelen af patienterne oplever væsentlig forbedring.
Trods dette kaldes lanceringen en milepæl af både sundhedsmyndigheder og medicinalindustrien.
De håber, at Spravato kan give nyt liv til behandlingsmulighederne for dem, som traditionelle antidepressiver har svigtet.
Læs også: Kreative hobbyer kan holde din hjerne ung, viser ny forskning
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Forskere finder mulig sammenhæng mellem vaccination og lavere demensrisiko