Ensomhed er ikke kun et socialt problem – det er også et mentalt sundhedsproblem.
Følelsen af at stå alene, uden nogen at dele tanker og oplevelser med, kan føre til alvorlig mistrivsel og øge risikoen for depression, angst og stress.
Det er vigtigt at skelne mellem at være alene og at være ensom.
Man kan sagtens nyde eget selskab og føle sig godt tilpas – men man kan også føle sig ensom midt i en menneskemængde, hvis man mangler dybere forbindelser og følelsen af at høre til.
Læs også: Optimist eller pessimist? Forskere har fundet mønsteret, der skiller jer
Ensomhed rammer mennesker i alle aldre, men undersøgelser viser, at unge og ældre er særligt sårbare.
For unge kan det være svært at finde sin plads i fællesskabet, og mange føler et pres om at være “perfekte”.
For ældre kan livsomstændigheder som pension, sygdom og tab af nære relationer føre til isolation.
Når ensomheden varer ved, kan det gå ud over selvværdet og troen på, at man er værd at være sammen med.
Læs også: Tabte 20 kilo med vægttabsmedicin: “Her er hvad ingen fortalte mig”
Det kan skabe en negativ spiral, hvor man trækker sig endnu mere væk.
Vejen ud af ensomhed handler ofte om små skridt. At række ud til andre, deltage i fællesskaber eller søge professionel hjælp kan gøre en stor forskel.
Samtidig har samfundet et ansvar for at skabe inkluderende rammer, hvor alle føler sig velkomne og set.
Ensomhed skal tages alvorligt – ikke som svaghed, men som et signal om behov for forbindelse.
Læs også: Ny Alzheimer-pille skaber håb i Europa – men den virker kun, hvis du opfylder ét vigtigt krav
Det er menneskeligt at længes efter fællesskab, og det er gennem relationer, vi ofte finder mental balance.