Mange af os har mærket bivirkningerne efter en vaccine: ømme arme, træthed og let feber. Det er ubehageligt, ja, men vi finder os i det, fordi det er en lille pris at betale for beskyttelse.
Alligevel er det frustrerende, når vi få måneder senere får at vide, at vi skal stikkes igen – fordi effekten allerede er ved at aftage.
Men hvad nu, hvis der fandtes en måde at få vaccinen til at fungere som en slags superhelt i forklædning – én der narrer kroppen til at tro, at den står over for en reel trussel, og derfor reagerer stærkere og i langt længere tid?
Når kroppen bliver snydt – for dens egen skyld
I et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet i samarbejde med biotekvirksomheden AdaptVac, har forskere arbejdet på at opgradere den teknologi, som mange af os stiftede bekendtskab med under COVID-19-pandemien: mRNA-vaccinen.
Læs også: Disse sunde vaner kan forhindre op til 45 % af demenstilfælde
Den type vaccine, som gav os hurtig og effektiv beskyttelse – men som desværre ikke holder ret længe ad gangen.
Her kommer det spændende ind: Forskerne har udviklet en metode, hvor de tilføjer en ekstra genetisk komponent til vaccinen.
Kroppen tror, den bliver angrebet af en rigtig virus og sætter gang i et langt stærkere forsvar. Ikke bare midlertidigt, men på et niveau, der – i hvert fald hos mus – varer væsentligt længere end den klassiske mRNA-vaccine.
Den nye metode får kroppens celler til at producere såkaldte viruslignende partikler. Disse partikler ligner på overfladen en rigtig virus, men de indeholder ingen sygdomsfremkaldende egenskaber.
Læs også: Halveret risiko for nyt hjerteanfald med målrettet D3-vitamintilskud
De er med andre ord et slags kostume, som narrer immunforsvaret til at gå i alarmberedskab. Det er netop den illusion, der gør, at kroppen reagerer mere effektivt og langvarigt.
Det er forskergruppen omkring Adam Sander, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, der står bag opdagelsen.
Han arbejder desuden som videnskabelig leder i AdaptVac, der har specialiseret sig i netop denne type bioteknologiske innovation.
Et gennembrud, der kan ændre fremtidens pandemistrategier
Selvom resultaterne indtil videre kun er set i mus, er potentialet enormt. Hvis den samme reaktion kan genskabes i mennesker, kan det betyde færre vaccinationer, mindre belastning på sundhedsvæsenet og en langt mere robust immunitet mod fremtidige pandemier.
Læs også: Forskellen mellem kokosolie og olivenolie – og hvilken du bør vælge
Det handler ikke kun om COVID-19. På laboratorier verden over forskes der allerede intensivt i vacciner mod sygdomme, vi endnu ikke har mødt – men som kan ramme os hårdt, hvis de først bryder ud.
Blandt disse er den frygtede Nipah-virus, som Verdenssundhedsorganisationen vurderer som en af de største pandemitrusler i fremtiden.
Den danske teknologi kan vise sig at være en afgørende brik i udviklingen af vacciner, der kan tilpasses hurtigt – men som samtidig holder længere.
Hvis teknologien godkendes til brug i mennesker, kan den også komme i spil i kampen mod alt fra influenza og RSV til nye, ukendte vira.
Læs også: Dette sker i din krop, når du kombinerer avocado og æg
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau