Hver dag arbejder kroppen på højtryk for at holde vores celler i balance. De dør, deler sig og fornyes i en uendelig cyklus.
Men indimellem opstår der fejl i denne proces. Fejl, som kan føre til alvorlige sygdomme som kræft.
Forskere har i årevis forsøgt at forstå, hvad der præcis driver kræftcellers aggressive vækst. Svaret har længe været ukendt.
Nu peger ny forskning på en overraskende synder, som tilsyneladende giver nogle kræftformer en uventet fordel.
Læs også: Nyt studie i 193 lande: Salterstatning kan forebygge millioner af dødsfald
Et stof du måske får hver dag
Stoffet hedder taurin og findes i mange energidrikke og i fødevarer som fisk og kød. Kroppen danner det også selv.
Derfor har det været betragtet som helt harmløst. Faktisk har tidligere undersøgelser vist, at taurin kan beskytte mod visse kræftformer.
Dog har en ny undersøgelse fra University of Rochester Medical Center vist, at leukæmiceller bruger taurin til at vokse hurtigere.
Det sker ved, at cellerne låner stoffet fra knoglemarven og omdanner det til energi. Jo mere energi, desto hurtigere kan kræftcellerne dele sig og sprede sig i kroppen.
Læs også: Kan du drikke light-sodavand og stadig tabe dig? Forskere giver svaret
En mulig ny vej til behandling
Forskerne fandt, at hvis man blokerer for taurinoptaget, så hæmmes væksten af leukæmiceller.
Det gælder især ved former som akut og kronisk myeloid leukæmi samt visse knoglemarvssygdomme.
Det åbner døren for en ny behandlingsstrategi, hvor man målrettet forsøger at sulte kræftcellerne for taurin.
Men før du smider energidrikken ud, er det vigtigt at slå fast: Forskerne har ikke fundet beviser for, at taurin forårsager kræft hos raske mennesker.
Læs også: Hjerteforeningen advarer mod at bruge kokosolie som hverdagens fedtkilde
Dog anbefales det, at patienter med leukæmi tager en snak med deres læge, hvis de indtager stoffet ofte.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab.
Læs også: Vil du drikke mindre alkohol? Nyt studie peger på planteekstrakt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.