Menneskets bugspytkirtel er et beskedent organ i størrelsen, men spiller en enorm rolle for kroppens balance.
Den producerer dagligt store mængder fordøjelsesenzymer og regulerer blodsukkeret via hormoner som insulin.
Når bugspytkirtlen bliver ramt af kræft, sker det ofte uden tydelige symptomer i begyndelsen.
Det er netop det, der gør sygdommen så farlig.
Læs også: Snart kan lægerne stå på sidelinjen, mens robotter fører kniven på operationsstuen
Statistikker viser, at selvom kræft i bugspytkirtlen ikke er blandt de mest udbredte kræftformer, er dødeligheden høj, netop fordi diagnosen ofte stilles sent.
Tag dette symptom alvorligt
Læger fortæller, at et af de første synlige signaler på, at noget er galt, kan ses på huden.
I nogle tilfælde bliver både hud, øjne og det hvide i øjnene gradvist gule.
Denne forandring er resultatet af et stigende niveau af bilirubin i blodet.
Læs også: Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag
Mange forbinder det med leversygdom, men årsagen kan også være en tumor placeret tæt på galdegangene i bugspytkirtlen.
Tumoren kan blokere galdeflødet, hvilket får farvestoffet til at ophobes. Det kan også føre til mørk urin, lys afføring og i nogle tilfælde kløe i håndflader og fodsåler.
Andre signaler kroppen kan sende
Selvom hudforandringen er et markant tegn, er der andre symptomer, som kan give mistanke.
Tryk på nerver i området kan give smerter i den øvre del af maven, der stråler om mod ryggen.
Læs også: Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose
Ofte mærkes smerten tydeligst om natten og kan dæmpes, hvis man læner sig fremover.
Mange oplever også fordøjelsesproblemer som kvalme, opkast, oppustethed eller manglende appetit.
Vægttab kan komme snigende som følge af både nedsat fødeindtag og ændringer i fordøjelsen.
At kende disse tegn kan i sidste ende være afgørende for, om en diagnose stilles i tide.
Læs også: Sådan genkender du de første tegn på alkoholafhængighed
Artiklen er baseret på informationer fra Hazipatika.com.
Læs også: På under ét minut kan du reducere risikoen for tidlig død med 38 procent