Mobning er mere end sårende ord og udelukkelse – det kan sætte dybe spor i hjernen og påvirke et menneske resten af livet. Ny forskning viser, at hjernens anatomi kan ændres markant, men også at der findes håb gennem målrettet behandling.
Digital mobning tager over
Selvom traditionel skolegårdsmobning er faldet i mange lande, er digitale krænkelser som hadebeskeder, rygtedannelse og online-udelukkelse steget kraftigt de seneste år.
Flere typer mobning
Mobning kan være fysisk, verbal eller social. De mest udbredte former er gentagne nedværdigende kommentarer, trusler eller systematisk eksklusion fra fællesskaber.
Når gener spiller en rolle
Tvillingestudier peger på, at arvelige faktorer kan påvirke impulskontrol og empati, hvilket øger risikoen for at blive mobber.
Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det
Opvækstens betydning
Et ustabilt hjem, manglende følelsesmæssig støtte eller problematiske relationer kan skabe grobund for aggressiv adfærd mod andre.
Gruppedynamikker som drivkraft
Mobning kan bruges til at opnå social status. Børn kan ty til mobning for at undgå selv at blive udstødt og for at styrke egen position i fællesskabet.
Passivitet gør skade
Når tilskuere til mobning ikke griber ind, kan mobberen opleve stiltiende accept. Det efterlader ofret mere isoleret og sårbart.
Langvarige konsekvenser
Tidlige oplevelser med mobning er forbundet med dårligere skolepræstationer, lavere indkomst, højere arbejdsløshed og dårligere mental sundhed i voksenlivet.
Læs også: Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro
Fysiske ændringer i hjernen
MR-scanninger viser, at længerevarende mobning kan få visse hjerneområder til at vokse eller skrumpe, hvilket påvirker følelser, beslutningstagning og stresshåndtering.
Følsomhed over for sociale signaler
Mobbeofre kan udvikle en overreaktion på negative ansigtsudtryk, hvilket øger risikoen for social angst og lavt selvværd.
Håb gennem terapi
En ny form for kognitiv adfærdsterapi (BV-CBT) er udviklet til at hjælpe mobbeofre med at bearbejde oplevelserne, opbygge positive tankemønstre og mindske de mentale følger.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden
Læs også: Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul