C-vitamin er et livsnødvendigt næringsstof med betydning for blandt andet immunforsvar, sårheling og optagelse af jern.
Her er, hvorfor C-vitaminet er et livsnødvendigt stof i din krop.
Hvad er C-vitamin
C-vitamin, også kendt som L-ascorbinsyre, er et vandopløseligt vitamin, som mennesker ikke selv kan danne og derfor skal have gennem kosten eller kosttilskud.
Kroppens behov for C-vitamin
Vitaminet er nødvendigt for dannelsen af kollagen, L-carnitin og visse neurotransmittere samt for proteinmetabolismen.
Læs også: Amanda startede hver morgen med en energidrik, men det fik alvorlige følger
Betydning for væv og sårheling
Kollagen, som kræver C-vitamin, er en central del af bindevævet og spiller en vigtig rolle i sårheling.
Antioxidantfunktion
C-vitamin fungerer som antioxidant og hjælper kroppen med at modvirke skader fra frie radikaler.
Frie radikaler er ustabile molekyler, der kan skade celler og væv ved at reagere med DNA, proteiner og fedtstoffer i kroppen.
Støtte til andre antioxidanter
C-vitamin kan regenerere andre antioxidanter i kroppen, herunder E-vitamin.
Læs også: Disse almindelige madvarer kan ødelægge effekten af magnesium
Rolle i immunforsvaret
C-vitamin er væsentligt for et velfungerende immunforsvar og bidrager til kroppens modstandskraft.
Optagelse af jern
C-vitamin forbedrer optagelsen af non-hæmjern, som findes i plantebaserede fødevarer.
Skørbug
For lidt C-vitamin kan føre til skørbug, som viser sig ved træthed, svagt bindevæv, dårligt sårheling og blødende tandkød.
Anbefalede daglige indtag
Voksne bør få mellem 90 og 120 mg dagligt, mens børn og unge skal have mellem 15 og 115 mg afhængig af alder. Rygere har behov for 35 mg ekstra dagligt.
Læs også: Ny forskning: Billigt slik viser overraskende effekt mod forkølelse
Fødevarer med højt indhold af C-vitamin
Citrusfrugter, peberfrugter, kiwi, broccoli, jordbær og rosenkål er blandt de bedste kilder. Også juice som appelsin- og grapefrugtjuice indeholder store mængder.
C-vitamin i kosttilskud
Ascorbinsyre er den mest almindelige form i kosttilskud og optages lige så godt som C-vitamin fra fødevarer.
Forekomsten af mangel
De fleste mennesker får tilstrækkeligt C-vitamin gennem kosten, og mangel forekommer sjældent i den vestlige del af verden.
Risikogrupper for utilstrækkeligt indtag
Rygere, personer udsat for passiv rygning, spædbørn der får kogt eller kondenseret mælk, samt personer med ensidig kost eller kroniske sygdomme er særligt udsatte.
Læs også: Ny forskning har undersøgt, om suppe kan hjælpe mod forkølelse og influenza
C-vitamin og kræftforebyggelse
Nogle studier viser, at højere indtag kan være forbundet med lavere risiko for visse kræftformer, men dokumentationen er ikke entydig.
C-vitamin og kræftbehandling
Intravenøs tilførsel kan give langt højere koncentrationer i blodet end tilskud gennem munden, men resultaterne af forsøg er blandede og kræver mere forskning.
C-vitamin og hjerte-kar-sygdomme
Selvom vitaminets egenskaber peger på en mulig beskyttende effekt, har undersøgelser vist modstridende resultater, og der er ingen entydig dokumentation.
C-vitamin og øjensygdomme
C-vitamin kan muligvis mindske risikoen for udvikling af grå stær og aldersrelateret makuladegeneration, men klare beviser findes ikke.
Læs også: Drik dig til et sundere hjerte med disse te-varianter
Det kan dog nedsætte risikoen for, at sygdommen udvikler sig til et mere fremskredent stadie.
C-vitamin og forkølelse
For de fleste mindsker C-vitamin ikke risikoen for at få forkølelse, men det kan reducere varigheden og symptomerne en smule.
Hos personer med hård fysisk træning eller udsættelse for kulde kan C-vitamin dog nedsætte risikoen.
Risiko ved for højt indtag
Selvom C-vitamin generelt er sikkert, kan meget store doser føre til diarré, kvalme, mavekramper og i sjældne tilfælde dannelse af nyresten.
Den øvre grænse ligger på mellem 400 og 2.000 mg om dagen afhængig af alder.
Samspil med medicin
C-vitamin kan påvirke effekten af visse former for strålebehandling og lægemidler, herunder kemoterapi og statiner.
C-vitamin og sund kost
De generelle anbefalinger er, at næringsstoffer bør dækkes via en varieret kost, og kosttilskud bør kun bruges, når behovet ikke kan dækkes gennem mad.
Artiklen er baseret på informationer fra National Institutes of Health.