En forskningsgruppe ved University of Bristol har undersøgt, hvordan tidspunktet for brugen af sociale medier hænger sammen med mental sundhed.
Undersøgelsen viste, at personer, der poster på sociale medier mellem klokken 23 og 5, i gennemsnit rapporterer lavere mental trivsel sammenlignet med dem, der bruger platformene i dagtimerne.
Forskerne vurderer, at blot tidspunktet for aktiviteten kan forklare omkring to procent af variationen i den mentale velvære blandt deltagerne.
Denne påvirkning er sammenlignelig med effekten af hyppigt alkoholforbrug eller brug af cannabis, som tidligere studier har dokumenteret.
Læs også: Næsten en halv million undersøgt: Mange når ikke målet for LDL-kolesterol
Søvnforstyrrelser som sandsynlig årsag
Ifølge forskerne skyldes den negative sammenhæng sandsynligvis forstyrrelser i søvnmønstre.
At bruge telefonen sent om aftenen kan både forkorte søvntiden og forringe søvnkvaliteten, hvilket igen påvirker hjernens funktion og følelsesmæssige balance.
Forskerne sammenlignede data fra 310 voksne i Storbritannien og fandt, at de personer, som brugte sociale medier om natten, scorede mellem fire og otte point lavere på en skala over mentalt velbefindende.
Forslag om digitale grænser
Undersøgelsen, publiceret i tidsskriftet Scientific Reports, rejser spørgsmålet om behovet for digitale grænser i form af såkaldte “wind-down”-funktioner eller tidsbegrænsninger i sociale medieapps.
Læs også: Disse fire hverdagsændringer kombineret kan løfte din hjernefunktion med 55 procent
Ifølge studiets hovedforfatter, Daniel Joinson, kan teknologiske løsninger eller lovgivningsmæssige tiltag hjælpe med at mindske de negative konsekvenser af natlig skærmaktivitet.
Daniel Joinson påpeger, at forskningen ikke nødvendigvis anbefaler total afholdenhed fra sociale medier, men at tidspunktet for brugen kan være afgørende for, hvordan hjernen påvirkes.
Artiklen er baseret på informationer fra The Sun.
Læs også: Nyt dansk studie vækker bekymring om paracetamol under graviditet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.