Svedige håndflader, skarpe lamper og millimeterpræcision. På operationsstuen har læger i årtier haft det sidste ord.
Men en ny bølge af teknologi er på vej til at ændre alt – og denne gang er det ikke menneskehænder, der holder skalpellen.
En ny kirurg rejser sig
På flere amerikanske universiteter udvikler forskere en selvstændig operationsrobot, der kan gennemføre hele kirurgiske indgreb uden menneskelig kontrol.
Bag projektet står blandt andre robotforsker Alan Kuntz fra University of Utah, som sammen med kolleger fra Johns Hopkins og Vanderbilt University har modtaget over 12 millioner dollars i støtte fra den amerikanske sundhedsfond ARPA-H.
Læs også: Sådan motionerer du sikkert i vintermånederne
Målet er at skabe en robot, der kan operere selvstændigt – ikke blot som et redskab i kirurgens hænder, men som en beslutningstagende enhed, der selv planlægger, handler og justerer undervejs.
Forskerholdet forventer, at den første fuldt funktionelle version kan stå klar inden for tre år.
Udviklingen er drevet af et presserende behov. Antallet af ældre patienter vokser, og ifølge estimater vil antallet af hjerte- og lungeoperationer stige med over 120 procent inden 2035.
Samtidig bliver der færre kirurger. Den nye teknologi skal afhjælpe den ubalance – ikke ved at erstatte læger, men ved at udvide deres rækkevidde.
Læs også: Forskning viser, at vintertid er bedre for kroppen end sommertid
Robotten, der tænker selv
Den nye teknologi bygger videre på erfaringerne fra systemer som da Vinci-robotten, der i dag anvendes ved millioner af præcisionsoperationer verden over.
Men hvor da Vinci stadig kræver manuel styring, skal den næste generation træffe sine egne valg.
Robotten fra det amerikanske firma Virtuoso Surgical er udstyret med to ultratynde, fleksible arme, som kan bevæge sig gennem væv uden at beskadige det.
Armene kan forlænges, bøjes og roteres, så de når ind til svulster, der ellers er utilgængelige for menneskehænder.
Læs også: Ny japansk undersøgelse: Ost kan være forbundet med lavere risiko for demens
De vigtigste elementer i systemet:
- Et kamera i robottens spids viser indgrebet i realtid
- Mekaniske arme under to millimeter tykke udfører snit og biopsier
- Elektriske instrumenter skærer med varme for maksimal præcision
I de første forsøg fjernede robotten kræftsvulster fra patienter med blærekræft – med en præcision, der overgik menneskelige kirurger. Resultaterne viste mindre vævsskade og lavere risiko for tilbagefald.
Når algoritmen lærer kirurgi
Alan Kuntz’ forskning fokuserer på at give robotten selvindsigt og dømmekraft. Systemet skal kunne analysere patientens væv via 3D-billeder, justere sin bevægelse, når kroppen ændrer sig, og endda stoppe indgrebet, hvis noget virker usikkert.
Robotten “oplæres” gennem simulationer, hvor den observerer en kirurgs bevægelser, forsøger selv og lærer af sine fejl.
Læs også: Dette sker i din hjerne, når du mediterer hver dag
Hvis den støder på noget uventet, beder den om hjælp – og den nye information bliver lagret, så robotten håndterer lignende situationer på egen hånd næste gang.
Forskerholdet tester nu teknologien i levende grise for at måle præcisionen. De næste forsøg vil fokusere på patienter med kræft i luftrøret og prostata – to områder, hvor robotten kan bevæge sig mere præcist end menneskehænder.
På sigt kan den samme teknologi bruges til at fjerne muskelknuder, hjernesvulster og udføre mikrokirurgi i rygsøjlen.
Men inden teknologien når hospitalerne, skal den igennem en omfattende testfase og godkendelse.
Læs også: Gennembrud: Forskere undersøger ny metode til at standse sclerose
Når det lykkes, vil operationsstuen aldrig blive den samme igen.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab og Science