Din IQ kan afgøre, hvor godt du hører i støjende omgivelser

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange tror, at svært ved at høre i støj skyldes problemer med ørerne – men ny forskning peger på hjernen. Ifølge forskere fra University of Washington kan intelligens spille en langt større rolle, end man hidtil har troet.

Hjernen styrer, hvad vi hører

Foto: Shutterstock.com

At kunne følge en samtale i et lokale fyldt med stemmer kræver mere end god hørelse. Forskere har nu vist, at evnen til at forstå tale i støj hænger tæt sammen med, hvor effektivt hjernen bearbejder og sorterer lydindtryk.

Et tværfagligt studie

Foto: Shutterstock.com

Undersøgelsen, som blev offentliggjort i PLOS One, omfattede deltagere med autisme, føtalt alkoholsyndrom og en kontrolgruppe uden diagnoser. Alle havde normal hørelse, men resultaterne varierede markant afhængigt af deltagernes IQ.

Sammenhæng på tværs af grupper

Foto: Shutterstock.com

Uanset diagnose viste det sig, at personer med højere kognitiv evne klarede sig bedre, når de skulle forstå tale midt i baggrundsstøj. Ifølge forskerne gjaldt denne sammenhæng for samtlige deltagere – uanset neurologisk forskel.

Læs også: Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Når støjen tager over

Foto: Shutterstock.com

I forsøget skulle deltagerne lytte til en mandlig stemme, mens to andre stemmer talte samtidigt i baggrunden. Jo højere støjniveauet blev, desto sværere var det at følge hovedstemmen – og her viste intelligens sig som den afgørende faktor.

Hvad hjernen gør anderledes

Foto: Shutterstock.com

Ifølge forskerne kræver det betydelig mental bearbejdning at adskille lyde, fokusere på den rigtige stemme og samtidig forstå ordene. Det indebærer både sproglig forståelse, hukommelse og evnen til at ignorere irrelevant støj.

Ikke kun et hørelseproblem

Foto: Shutterstock.com

Studiet udfordrer den udbredte opfattelse, at problemer med at høre i sociale situationer nødvendigvis skyldes høretab. Selv personer med perfekt hørelse kan kæmpe i støjende omgivelser, hvis hjernen har svært ved at filtrere information.

Intelligens som beskyttende faktor

Foto: Shutterstock.com

Forskerne fandt en stærk sammenhæng mellem IQ og evnen til at forstå tale i komplekse lydmiljøer. Højere kognitiv kapacitet gav bedre resultater på tværs af alle testede grupper.

Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten

Små justeringer kan hjælpe

Foto: Shutterstock.com

For personer, der oplever udfordringer med at lytte i støj, kan omgivelserne have stor betydning. Enkle løsninger som at sidde tættere på taleren eller bruge høretekniske hjælpemidler kan forbedre forståelsen.

Relevans for skoler og undervisning

Foto: Shutterstock.com

Resultaterne kan få praktisk betydning i klasseværelser, hvor støjniveauet ofte er højt. Elever med lavere kognitiv bearbejdningsevne kan have gavn af bedre akustik eller visuelle hjælpemidler.

Neurodivergens giver nye perspektiver

Foto: Shutterstock.com

Ved at inkludere deltagere med autisme og føtalt alkoholsyndrom fik forskerne et bredere spektrum af IQ-niveauer at sammenligne. Det styrkede konklusionen om, at intelligens, ikke diagnose, var den afgørende faktor.

En ny forståelse af “at høre”

Foto: Shutterstock.com

Undersøgelsen understreger, at hørelse ikke kun handler om ører, men om hjernens evne til at bearbejde komplekse lydmiljøer. Det handler lige så meget om opmærksomhed, hukommelse og sproglig forståelse som om lydstyrke.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Fremtidig forskning

Foto: Shutterstock.com

Forskerne peger på behovet for større studier, der kan bekræfte resultaterne og give indsigt i, hvordan man bedst støtter personer, der kæmper med lytning i støj – uanset om de har høretab eller ej.

Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDaily

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero

En stram kostplan og to ugentlige træningspas viste sig at kunne noget, som den sædvanlige behandling ikke altid når til.

8.716 kræftoverlevere fulgt i 12 år: Disse kostmønstre gav op til tre ekstra leveår

Når kræftbehandlingen er afsluttet, er det ofte andre sygdomme, der bliver den største trussel mod livet. En ny opgørelse viser, hvor stor en forskel kosten kan gøre.

Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen

Symptomerne ligner dem fra en almindelig overgangsalder, men de kan ramme anderledes og føles voldsommere.

Træner du meget udendørs? Forskere peger på en risiko for kræft

Motion er godt for helbredet, men træner du ofte udenfor, er der en risiko, som du bør kende.

De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero

En stram kostplan og to ugentlige træningspas viste sig at kunne noget, som den sædvanlige behandling ikke altid når til.

8.716 kræftoverlevere fulgt i 12 år: Disse kostmønstre gav op til tre ekstra leveår

Når kræftbehandlingen er afsluttet, er det ofte andre sygdomme, der bliver den største trussel mod livet. En ny opgørelse viser, hvor stor en forskel kosten kan gøre.

Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen

Symptomerne ligner dem fra en almindelig overgangsalder, men de kan ramme anderledes og føles voldsommere.