Hverdagssygdomme har ofte et klart start- og slutpunkt. Det samme kan ikke siges om Long COVID, også kaldet senfølger.
Ifølge et nyt studie offentliggjort i Nature Communications har forskere i USA fulgt tusindvis af voksne gennem mere end et år efter deres første SARS-CoV-2-infektion.
Målet var at forstå, hvorfor nogle fortsætter med træthed, kognitiv tåge eller symptomer, der forværres efter fysisk eller mental belastning, mens andre kommer sig langt hurtigere.
Forskerholdet brugte et standardiseret spørgeskema og et pointsystem, Long COVID Research Index, til løbende at måle graden af symptomer.
Læs også: 8 tegn på for højt stofskifte der let forveksles med stress og angst
Deltagerne rapporterede fem gange i løbet af de 15 måneder, hvilket gav et detaljeret billede af, hvordan symptomer kan udvikle sig og skifte retning.
Flere tydelige mønstre blandt de ramte
Da dataene blev analyseret, tegnede der sig ikke ét forløb, men flere.
Ifølge studiet oplevede en lille gruppe vedvarende høj symptombyrde uden klar bedring.
En anden, større gruppe havde perioder med markante symptomer, afløst af bedre faser, før problemerne vendte tilbage.
Læs også: Slidgigt: 7 advarselstegn der er lette at forveksle med normale ledsmerter
En tredje kategori viste en jævn, om end langsom, bedring over tid.
Samtidig fandt forskerne en mindre gruppe, der først sent i forløbet fik flere symptomer, hvilket understreger, hvor uforudsigelig tilstanden kan være.
Reinfectioner forekom i alle grupper, men kunne ikke alene forklare forskellene.
Behov for mere målrettet opfølgning
Ifølge forskerne bag studiet viser resultaterne, at Long COVID ikke kan behandles som én samlet diagnose.
Læs også: Et slag mod brystet kan stoppe hjertet: Sådan sker det
De forskellige forløb peger på behovet for individuelt tilpasset opfølgning, langsigtede studier og bedre forståelse af de mekanismer, der bestemmer, hvem der bliver raske, og hvem der ikke gør.
Studiet indgår i det amerikanske RECOVER-program, som er etableret for at få et mere præcist billede af langtidsfølger efter pandemien og udvikle nye behandlingsstrategier.
Kilde: News-Medical og Nature Communications.
Læs også: 750.000 danskere bruger allergimedicin: Nu kommer der nye regler
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.