Madspild er et voksende tema i europæisk forbrugerpolitik, og mange lande investerer i kampagner for at få husholdninger til at kassere mindre mad.
Det er især grønt, frugt, brød og middagsrester, der bliver smidt ud.
Forskergruppen Nofima fortæller til Forskning.no, at traditionelle analyser sjældent forklarer de store forskelle mellem forbrugere.
Ifølge seniorforsker Valérie Lengard Almli sker der nemlig ofte det, at studier rekrutterer deltagere, som allerede interesserer sig for madspild, hvilket begrænser diversiteten.
Læs også: Sådan finder du de sundeste frosne færdigretter
Personlighed som forklaring
Derfor vendte forskerne fra Nofima blikket mod værdier og personlighedstræk.
Data fra Ipsos Norsk Monitor blev brugt til at gruppere forbrugere efter deres tilgang til planlægning, fleksibilitet og åbenhed for nye vaner.
Ifølge en Nofima-præsentation viser segmenteringen, at forskellene i madspild ikke følger alder eller køn, men snarere den enkelte forbrugers måde at organisere hverdagen på.
Et af segmenterne havde markant højere spild og en tendens til at undervurdere, hvor meget de faktisk kasserede.
Læs også: Syreskader på tænderne skyldes ikke brusen - her er synderen
De forskellige grupper
De tre forbrugergrupper, som Nofima beskriver, adskiller sig markant i både vaner og madspild.
Den mest forandringsparate gruppe er miljøorienteret og har relativt lavt spild.
Den anden gruppe, der ofte handler stort og praktisk, undervurderer typisk eget spild og står ifølge Nofima for de største mængder.
Den tredje gruppe er stærkt vanestyret og planlægger detaljeret, hvilket medfører moderat, men stabilt spild.
Læs også: Sådan finder du det sundeste brød i supermarkedet
Effekten af enkle indgreb
Disse grupper blev senere undersøgt af forsker Kristine Svartebekk.
I et studie præsenteret gennem Forskning.no fik flere hundrede familier enten hjælp til at måle deres eget madspild eller til at vurdere holdbarhed mere præcist.
Ifølge Kristine Svartebekks resultater var det netop den anden gruppe, der havde det største spild i udgangspunktet, som foretog de største reduktioner, når de blev konfronteret med deres egne data.
Ifølge Nofima peger det på en klar implikation: Kampagner bør målrettes de forbrugere, der systematisk undervurderer deres spild, fordi potentialet for forbedring netop er størst her.
Læs også: Dette sker med din tarm, hvis du spiser kogte æbler
Kilder: Forskning.no.
Læs også: Dagligt indtag af oksekød øger ikke din diabetesrisiko