Et studie fra oktober 2025 publiceret i Alzheimer’s & Dementia viste, at personer med nedsat funktion i hjernens glymfatiske system har øget risiko for at udvikle demens.
Systemet, som er mest aktivt under søvn, fjerner affaldsstoffer fra hjernen.
Forskerne analyserede MR-scanninger fra omkring 45.000 deltagere i UK Biobank og identificerede biomarkører, der var forbundet med senere demens.
Studiet peger på, at god søvn og stabilt blodtryk kan have betydning for hjernens langsigtede sundhed.
Læs også: Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer
Afbrudt vejrtrækning
Et andet studie fra 2025 publiceret i JAMA Network Open undersøgte sammenhængen mellem søvnapnø og små blødninger i hjernen.
Over en periode på otte år fandt forskerne, at personer med moderat til svær søvnapnø havde næsten dobbelt så høj risiko for disse forandringer.
Ifølge forskerne kan sådanne mikroblødninger øge risikoen for både slagtilfælde og demens. Studiet kan dog ikke fastslå, om behandling af søvnapnø mindsker risikoen.
40 procent højere risiko
Et studie fra september 2025 publiceret i Neurology undersøgte sammenhængen mellem kronisk insomni og risikoen for kognitiv svækkelse og demens.
Læs også: Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt
Undersøgelsen omfattede 2.750 personer med en gennemsnitsalder på 70 år, som alle var kognitivt raske ved start.
Omkring 16 procent af deltagerne havde kronisk insomni.
Over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 5,6 år blev deltagerne løbende spurgt ind til deres søvnvaner, testet i hukommelse og tænkning samt undersøgt med hjernescanninger for forandringer forbundet med Alzheimers sygdom.
Ved studiets afslutning viste resultaterne, at personer med kronisk insomni havde 40 procent højere risiko for at udvikle mild kognitiv svækkelse eller demens sammenlignet med personer uden kronisk insomni.
Læs også: Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko
Samlet set peger forskningen på, at søvn spiller en central rolle for hjernens sundhed, men at effekterne først bliver synlige mange år senere.
Kilder: Medical News Today, Alzheimer’s & Dementia, JAMA Network Open og Neurology.
Læs også: Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ