Ledsmerter sniger sig ofte ind i hverdagen. Det starter med lidt stivhed om morgenen, langsommere bevægelser og små hensyn, som gradvist bliver normale.
For de fleste bliver det forklaret som en naturlig del af at blive ældre, især når det gælder knæ og hofter.
Forskere fra Stanford University mener nu, at denne udvikling ikke nødvendigvis er uundgåelig.
Et biologisk spor
Forskerholdet har identificeret et protein, 15-PGDH, som øges i kroppen med alderen. Proteinet er kendt for at hæmme kroppens evne til at reparere væv og dæmpe inflammation.
Læs også: Har du type 2-diabetes? Din kræftrisiko er steget markant mere end hos andre
I det nye studie undersøgte forskerne, om netop dette protein kan spille en central rolle i udviklingen af slidgigt.
Forsøg med mus viste, at hæmning af proteinet førte til tydelige ændringer. Hos ældre mus blev nedslidt brusk tykkere, mens yngre mus med ledskader undgik den normale udvikling mod slidgigt. Resultaterne pegede på, at aldersrelateret ledskade kan påvirkes på molekylært niveau.
Kroppens egne celler
I stedet for at tilføre stamceller viste behandlingen sig at virke ved at ændre eksisterende bruskcellers funktion.
Cellerne begyndte at opføre sig mere som sundt væv og bidrog til både genopbygning og mindre inflammation.
Læs også: Skjult betændelse kan ændre dit hjerte i årevis, før du mærker noget
Musene bevægede sig mere stabilt og belastede tidligere skadede led mere jævnt, hvilket tydede på mindre ubehag og bedre funktion.
Perspektiver for mennesker
Forskerne testede også metoden på menneskelig brusk fra patienter, der fik knæudskiftning. Her sås tegn på stærkere væv og lavere inflammationsniveauer.
Slidgigt behandles i dag primært med smertelindring eller kirurgi. Kliniske forsøg mangler stadig, men tidligere sikkerhedsdata kan fremskynde processen. På sigt kan forskningen ændre måden, vi forstår aldrende led på.
Kilde: Science og Science Alert
Læs også: Mange nyfødte bærer en infektion ingen opdager, og den kan koste dem hørelsen år senere
Læs også: Nyt studie: Hjernen reagerer på hvert eneste åndedrag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.