Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere og læger advarer om, at tarmkræft i stigende grad rammer unge voksne, og at årsagen kan ligge tidligere i livet end hidtil antaget.

Når kroppen opfører sig anderledes, er det nemt at finde hverdagsforklaringer. Maveproblemer bliver til stress.

Træthed skyldes arbejde, skærme eller for lidt søvn. For de fleste unge er alvorlig sygdom ikke noget, man regner med.

Men læger verden over ser nu et mønster, der udfordrer den forestilling. En kræftform, som længe har været forbundet med høj alder, dukker oftere op tidligere i livet. Og forklaringen kan ligge langt tilbage i tiden.

En bekymrende udvikling

Tarmkræft, også kendt som kolorektal kræft, er i hastig vækst blandt mennesker i 20’erne og 30’erne.

Læs også: Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Den amerikanske kræftlæge Tim Cannon begyndte at bemærke, at hans patienter blev yngre, og at sygdommen ofte var mere aggressiv end forventet.

Selv blandt fysisk aktive voksne fandt hans forskning usædvanligt mange forstadier til kræft.

Lignende observationer er rapporteret af specialister fra blandt andet Dana-Farber Cancer Institute, hvor yngre patienter ikke nødvendigvis opnår bedre overlevelse trods hurtig og intensiv behandling.

Spor fra barndommen

Forskere ser nu ud over voksenlivets vaner og tilbage mod de tidligste leveår. Molekylærbiolog Ludmil Alexandrov fra University of California San Diego har identificeret en DNA-mutation, der optræder i mange tarmkræfttumorer hos patienter under 40 år.

Læs også: En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Mutationen forbindes med colibactin, et toksin fra bestemte E. coli-bakterier, som kan påvirke spædbørn allerede i de første måneder. Teorien er, at celleskader kan opstå meget tidligt og først føre til kræft årtier senere.

Derfor er opmærksomhed vigtig

Tarmkræft opdages ofte sent, fordi symptomerne kan være uklare. Tegn kan blandt andet være:

  • Ændrede afføringsvaner
  • Blod i afføringen
  • Vedvarende mavesmerter eller oppustethed
  • Uforklarligt vægttab og træthed

Når sygdommen spreder sig, falder overlevelsen markant. Forskere peger på, at tidligere screening og større fokus på tidlige risikofaktorer kan blive afgørende.

Kilde: Unilad

Læs også: Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

Læs også: Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Andre Artikler

Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Vinteren betyder mere tid indendørs, og det kan øge risikoen for sygdom.Med enkle rengøringsvaner og fokus på...

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem blodsukker og demens.

Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Vinteren betyder mere tid indendørs, og det kan øge risikoen for sygdom.Med enkle rengøringsvaner og fokus på...

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...