I takt med at mennesker bliver ældre, ændrer både søvnen og hjernen sig. Mange ældre sover mindre og oplever oftere uro eller bekymringer end tidligere i livet.
Forskere har derfor i stigende grad undersøgt, om søvn spiller en rolle for mental sundhed.
Ifølge Medical Xpress har flere studier allerede vist, at dårlig søvn kan hænge sammen med højere niveauer af angst.
Samtidig ved forskere, at visse områder i hjernen gradvist kan miste volumen med alderen. De områder er blandt andet vigtige for at håndtere følelser.
Læs også: Disse urter og krydderier kan støtte dit immunforsvaret
Forsøg med ældre deltagere
Et forskerhold fra University of California, Berkeley ville undersøge, hvordan søvn, hjernens struktur og angst hænger sammen. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Communications Psychology.
I studiet deltog 61 raske personer over 65 år. Deltagerne sov en nat i et søvnlaboratorium, hvor forskerne målte deres hjerneaktivitet med ElektroEncefaloGrafi (forkortet EEG) .
Dagen efter fik deltagerne foretaget en hjerneskanning med magnetisk resonans.
Her kunne forskerne se, om der var tegn på aldersrelaterede ændringer i de dele af hjernen, der arbejder med følelser.
Læs også: Så lang tid bør du maksimalt vente med at ringe ved tegn på blindtarmsbetændelse
En vigtig søvnfase
Forskerne fokuserede især på den dybe søvnfase, der kaldes NREM-søvn. I denne fase producerer hjernen langsomme bølger.
Ifølge forsker Eti Ben Simon viste resultaterne, at personer med mere af denne aktivitet under søvnen typisk oplevede mindre angst næste dag.
Studiet peger derfor på, at kvaliteten af dyb søvn kan spille en vigtig rolle for ældres følelsesmæssige balance.
Resultaterne tyder også på, at bedre søvn i fremtiden kan blive et vigtigt fokus i arbejdet med at forebygge eller mindske angst hos ældre.
Læs også: To år uden Ozempic kobles til 22 procent højere hjerte-kar-risiko
Kilder: Medical Xpress og Communications Psychology.
Læs også: Rutsjebane lukket efter meldinger om alvorlige hjerneblødninger
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.