Mange danskere vil gerne spise mindre ultraforarbejdet mad, men har svært ved at gennemskue, hvad de egentlig bør undgå.
Samtidig er det ikke alle ultraforarbejdede fødevarer, der nødvendigvis er usunde, og derfor kan det være svært at navigere i.
Her er en række almindelige madvarer, der ofte er ultraforarbejdede, og hvordan de vurderes ernæringsmæssigt.
Hvad er ultraforarbejdet mad?
Ultraforarbejdet mad er fødevarer, der er industrielt fremstillet og indeholder ingredienser, som man normalt ikke har i sit eget køkken.
Læs også: Dit drikkevand kan afsløre en skjult risiko for Parkinsons
Det kan blandt andet være forskellige tilsætningsstoffer som smagsstoffer, farvestoffer, emulgatorer eller modificeret stivelse.
Hvorfor ultraforarbejdet mad kan være et problem
Nogle ultraforarbejdede fødevarer indeholder store mængder fedt, sukker og salt, hvilket kan øge risikoen for overvægt og sygdomme, hvis man spiser meget af det.
Samtidig er der stadig begrænset viden om, hvad det præcist er ved nogle af disse fødevarer, der kan påvirke sundheden negativt.
Tortilla
Tortilla består typisk primært af hvidt hvedemel og vand, hvilket betyder, at de hovedsageligt indeholder kalorier og kun meget få vitaminer, mineraler og kostfibre.
Læs også: Kaldes "naturlig Ozempic" - forskere er dog skeptiske
Hvis man kan vælge en fuldkornsudgave, er det et bedre valg. Tortilla kan dog godt indgå i et sundt måltid, hvis de fyldes med for eksempel grøntsager og bælgfrugter.
Kyllingebryst i skiver
Kyllingebryst i skiver kan indeholde forskellige tilsætningsstoffer, men hvis produktet er nøglehulsmærket, betyder det, at det overholder grænserne for blandt andet salt og fedt.
Derfor kan det være et udmærket valg, hvis man ønsker kødpålæg.
Creme fraiche dressing
Creme fraiche dressing indeholder ofte en stor mængde fedt samt et relativt højt indhold af sukker og salt.
Læs også: Studier ser på kaffens mulige betydning for fedtlever
Samtidig indeholder den ingen fibre og kun få vitaminer og mineraler, fordi indholdet af creme fraiche typisk er lavt.
Derfor kan det være en fordel at lave dressingen selv ved at tilsætte krydderier til creme fraiche.
Surdejsbrød fra bageren
Surdejsbrød kan indeholde noget fuldkorn og nogle fibre, men mange varianter indeholder også en del salt.
Desuden består størstedelen af melet ofte af raffineret hvidt mel, hvilket betyder, at indholdet af vitaminer og mineraler er begrænset.
Læs også: Sådan kan svampe påvirke dit blodtryk, hvis du spiser dem regelmæssigt
Brødet kan godt indgå i en sund kost, men rugbrød anbefales ofte i stedet.
Mayonnaise
Mayonnaise består hovedsageligt af fedt og indeholder samtidig få mikronæringsstoffer og næsten ingen fibre.
Derfor er det en fødevare, man generelt bør spise i begrænsede mængder, uanset om den er traditionel eller fedtfattig.
Karrysild
Sild indeholder både sunde langkædede fedtsyrer og mange næringsstoffer.
Læs også: Kan en daglig vitaminpille bremse aldring? Nyt studie giver et muligt svar
Da danskerne generelt spiser for lidt fisk, kan karrysild være en måde at øge fiskeindtaget på.
Selvom produktet også indeholder sukker, vurderes det ikke som et stort problem, især hvis man for eksempel ikke bruger al lagen.
Rugbrød
Rugbrød indeholder meget fuldkorn og mange sunde kostfibre, og derfor anbefales det ofte som en del af en sund kost.
Det kan være en fordel at vælge rugbrød med nøglehulsmærket, da det sikrer, at indholdet af salt ikke er for højt.
Coleslaw
Coleslaw består i høj grad af grøntsager som gulerod og hvidkål, hvilket gør retten til et fornuftigt valg.
Hvis man ønsker at reducere fedtindholdet, kan man enten undlade noget af dressingen eller lave en fedtfattig version selv.
Kanelsnegl fra bageren
Kanelsnegle indeholder typisk meget energi, fedt og sukker, uanset om de købes hos bageren, i supermarkedet eller laves derhjemme.
Derfor er det en type fødevare, som man bør spise i begrænsede mængder.
Sandwich med skinke
En sandwich med skinke kan indeholde meget energi, tilsat sukker, salt og fedt, samtidig med at den mangler fibre.
Derfor anbefales det i stedet at vælge en sandwich med nøglehulsmærket, som generelt lever op til bedre ernæringsmæssige krav.
Kilder: TV 2 Kosmopol, Videnskab.dk, Fødevarestyrelsen, Politiken, DR