Mange forældre kender følelsen af ikke altid at kunne slå til. Hverdagen er fyldt med arbejde, madpakker, fritidsaktiviteter og praktiske opgaver, mens børn samtidig skal navigere i et stadig mere komplekst socialt liv.
Derfor leder mange efter svar på, hvordan børn bedst støttes i en tid, hvor mentale udfordringer fylder mere end tidligere.
Netop dette spørgsmål har fået stor opmærksomhed fra børnepsykologer og forskere. Blandt dem er Kenneth Barish fra Weill Cornell Medicine, som gennem årtiers arbejde med børn og familier er nået frem til en bemærkelsesværdig konklusion: Bedsteforældre kan spille en langt større rolle for børns trivsel, end mange er klar over. Det skriver News Medical.
Mere end bare ekstra hænder
Ifølge Barish er mange familier i dag mindre forbundne med den udvidede familie end tidligere generationer. Samtidig oplever flere børn ensomhed, stress og følelsesmæssige udfordringer.
Læs også: Nye tal afslører fortsat krise i børnepsykiatrien
Når børn har tætte relationer til bedsteforældre eller andre nære familiemedlemmer, får de ofte adgang til noget, som kan være svært at finde i en travl hverdag: tid, nærvær og opmærksomhed. Disse relationer kan skabe tryghed og give børn en følelse af, at der altid er nogen, som lytter.
Kritik kan have den modsatte effekt
Barish peger også på, at mange voksne ubevidst fokuserer for meget på fejl og præstationer. I stedet fremhæver han betydningen af at anerkende indsats, læring og udvikling.
Børn, der oplever støtte frem for konstant vurdering, udvikler ofte større selvtillid og bedre evne til at håndtere modgang.
Små øjeblikke kan gøre en stor forskel
Forskeren mener, at stærke relationer, fælles oplevelser og samtaler om omsorg og fællesskab kan styrke børns mentale robusthed. I en tid, hvor flere unge kæmper med deres trivsel, kan netop disse nære bånd vise sig at være vigtigere end nogensinde.
Læs også: Et dagligt glas juice eller smoothie kobles til lavere depression
Læs også: Tarmfloraen i spædbarnsalderen kan hænge sammen med udviklingen af autisme og ADHD