Hurtige spisere udviklede metabolisk syndrom omkring fem gange hyppigere end langsomme spisere over fem år. I et japansk kohortestudie præsenteret på American Heart Associations videnskabelige konference i 2017 blev 1.083 voksne fulgt fra 2008 til 2013. Forekomsten af metabolisk syndrom var 2,3 procent hos langsomme spisere, 6,5 procent hos normale og 11,6 procent hos hurtige.
Metabolisk syndrom er en samling af risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, øget mavefedt og ugunstige blodfedtstoffer. Har man mindst tre af disse, er risikoen for hjertesygdom og type 2-diabetes markant øget.
Det er vigtigt at understrege at der er tale om observationsforskning. Studierne viser sammenhæng, ikke årsag. Men mønsteret er konsistent på tværs af flere store undersøgelser.
Store studier peger i samme retning
En systematisk oversigt og metaanalyse offentliggjort i Frontiers in Nutrition i oktober 2021 samlede 29 studier med 465.155 deltagere. Analysen fandt at hurtig spisning var forbundet med højere risiko for metabolisk syndrom sammenlignet med langsom spisning, med en samlet oddsratio på 1,54.
En stor japansk analyse af et nationalt sundhedstjek fulgte 197.825 personer uden diabetes over tre år. Her var hurtig spisning forbundet med højere risiko for at udvikle type 2-diabetes med en oddsratio på 1,26, ifølge oversigten i Annals of Pediatric Endocrinology & Metabolism fra april 2020.
Et nyere tværsnitsstudie fra Kina bekræfter mønsteret. I et studie offentliggjort i Frontiers in Nutrition i juli 2023 undersøgte forskere 1.040 kinesiske voksne. Hurtig spisetempo var selvstændigt forbundet med type 2-diabetes med en oddsratio på 1,29. Blandt de deltagere som havde diabetes, tilhørte 48,8 procent den hurtige gruppe med et måltid på mellem 10 og 20 minutter.
Mæthedssignalerne når ikke frem
Mekanismen er velkendt. Kroppens signaler om mæthed er hormonelle og skal have tid til at nå hjernen. Harvard Medical School beskriver det som en forsinkelse på cirka 20 minutter fordi mavesækkens fyldning kun er en del af signalet.
Som Harvard Health skriver, kan man ved at spise for hurtigt ikke give det indviklede hormonelle samspil tid nok til at virke. Hormoner som cholecystokinin (CCK) og leptin arbejder sammen om at signalere mæthed, og leptin forstærker CCK-signalet.
Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt
Det kinesiske studie fra 2023 fremhæver også GLP-1 og appetithormonet ghrelin. Ifølge forskerne kan en øget tyggefrekvens hæve GLP-1 og sænke ghrelin og dermed bidrage til lavere energiindtag. GLP-1 er samme signalvej som de nyere vægttabspræparater efterligner, eksempelvis semaglutid, aktivstoffet i Novo Nordisks Ozempic og Wegovy.
Tre måder at spise langsommere
Rådene fra forskningen er lavpraktiske og kræver ingen diæt eller kalorietælling.
Tyg mere pr. mundfuld. De kinesiske forskere anbefaler at øge tyggefrekvensen og forlænge måltidets varighed for at støtte de naturlige mæthedssignaler.
Læg bestikket fra dig mellem mundfulde. Det er en enkel adfærd der bryder tempoet uden bevidst tælling. Harvard Health fremhæver at et langsommere tempo giver kroppen tid til at registrere både fylde og glæden ved måltidet.
Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation
Spis uden skærm. Distraktioner får mange til at spise hurtigt og længere end nødvendigt. Sæt dig ved et bord uden telefon eller tv, så maden får din opmærksomhed.
Har man symptomer der peger på metabolisk syndrom, forhøjet blodsukker eller markant vægtøgning, bør man tale med sin egen læge. Spisetempoet er én modificerbar vane blandt mange, men ingen erstatning for lægelig vurdering.
Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.