Utilstrækkelig søvn hænger stærkere sammen med en kortere forventet levetid end både kost, motion og ensomhed. Kun rygning slår søvn som forudsiger.
Det viser en ny analyse fra Oregon Health & Science University (OHSU) der sammenholdt data om forventet levetid på lokalt niveau i USA med CDC-data fra 2019 til 2025.
“Jeg havde ikke forventet, at det ville være så stærkt korreleret med forventet levetid,” siger Andrew McHill, ph.d. og lektor ved OHSU School of Nursing, i pressemeddelelsen fra universitetet. Studiet er offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift SLEEP Advances i december 2025.
Forskerne brugte CDC’s definition af tilstrækkelig søvn: mindst syv timer i døgnet. Sammenhængen mellem søvnmangel og lavere levetid gik igen på tværs af næsten alle amerikanske stater år for år i perioden.
Læs også: Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten
Syv til ni timer er tommelfingerreglen
McHill anbefaler at man skal stræbe efter syv til ni timers søvn i døgnet hvis det overhovedet er muligt. Han peger på at søvn ofte behandles som noget man kan sætte til side og indhente i weekenden, men det er ikke sådan kroppen fungerer på lang sigt.
Den danske anbefaling ligger på samme niveau. Sundhedsstyrelsen anbefaler 7-9 timer i døgnet for voksne op til 64 år og 7-8 timer for personer på 65 år og derover. Nogle har brug for mere, andre kan nøjes med mindre. Langvarigt under syv timer er dér hvor risikoen begynder at bygge sig op ifølge OHSU-analysen.
Hvor meget søvn du helt konkret bør sigte efter afhænger af din alder, og normtallene fordelt på alder giver et brugbart pejlemærke.
Det er værd at holde sig for øje at OHSU-studiet er et observationsstudie på befolkningsniveau. Det viser en stærk statistisk sammenhæng, ikke en direkte årsag hos den enkelte. Mønsteret er dog robust nok til at søvnforskere nu behandler søvn som en livsstilsfaktor på højde med kost og bevægelse.
Læs også: Lys i soveværelset om natten kan skade dit hjerte
Fire vaner der ifølge forskningen faktisk hjælper
Sundhedsforskere ved Harvard fremhæver især fire evidensbaserede greb hvis du vil forbedre din søvn:
- Fast sengetid og fast opvågningstid, også i weekenden. En konsekvent rytme hjælper døgnrytmen med at falde i hak.
- Sov i et køligt værelse. Harvard peger på cirka 18-20 grader som det bedste for de fleste voksne.
- Skær ned på koffein om eftermiddagen. Koffein har lang halveringstid, og kaffe efter frokost kan holde dig vågen længe efter du er gået i seng.
- Undgå alkohol om aftenen. Selv om et glas gør dig døsig, virker alkoholen efter få timer opkvikkende og bryder søvnen op.
Skærme og telefoner i sengen er også et velkendt problem, og hvordan telefonen efter mørkets frembrud kan forstyrre din søvn er beskrevet i en tidligere artikel her på siden.
McHill sammenfatter selv den praktiske pointe: en god nats søvn forbedrer ikke bare hvordan du har det, men også hvor længe du lever.
Læs også: Magnesium mod søvnproblemer: hvad kliniske forsøg faktisk viser om tilskuddet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Emil Martesen, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.