Din tarmflora kan bære aftryk af antibiotika du fik for op til otte år siden.
Det viser et studie publiceret i marts 2026 i Nature Medicine, som har koblet svenske receptdata med afføringsprøver fra 14.979 voksne.
Særligt tre typer antibiotika trak forandringerne: clindamycin, fluorquinoloner og flucloxacillin.
Effekten var størst det første år efter en kur, men kunne stadig måles fire til otte år senere.
Læs også: Hver anden kvinde kender ikke den største trussel mod sit helbred
“Vi kan se at antibiotikaforbrug helt tilbage fra fire til otte år siden er koblet til sammensætningen af en persons tarmflora i dag,” siger Gabriel Baldanzi, førsteforfatter til studiet, i pressemeddelelsen fra Uppsala Universitet.
Færre bakteriearter i tarmen
Personer uden nyligt antibiotikaforbrug havde i gennemsnit 350 forskellige bakteriearter i tarmen.
Deltagere, der havde taget clindamycin, havde i gennemsnit 47 færre arter end personer uden antibiotikaforbrug.
Fluoroquinoloner og flucloxacillin var forbundet med omkring 20 færre arter hver. Til gengæld gav penicillin V kun små og kortvarige ændringer.
Læs også: Ny forskning: Brystkræftpatienter kan få færre strålebehandlinger
Samlet set kunne visse antibiotika ændre mængden af 10-15 procent af de målte bakteriearter i årene efter behandling.
Blandt de bakterier, der faldt hos brugerne, var gavnlige stammer som Alistipes communis og Odoribacter splanchnicus, mens arter der er koblet til metabolisk risiko, blev mere fremtrædende, ifølge News-Medical.
Effekten var også dosisafhængig. Hver ekstra kur svarede til yderligere fald i tarmfloraens mangfoldighed.
Ifølge studiet sker en delvis genopretning ofte inden for uger, mens en fuldstændig genopretning kan tage år.
Læs også: Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie
Der findes ikke en klar opskrift på at genopbygge tarmfloraen efter en antibiotikakur.
Antibiotika er hverdagsmedicin i Danmark
Antibiotika er blandt de mest udskrevne lægemidler i Danmark.
I 2024 blev der brugt 16,27 daglige doser pr. 1.000 indbyggere, viser overvågningsdata fra Statens Serum Institut.
Forbruget er stort set stagneret efter en stigning under covid-19-pandemien.
Læs også: Nyt studie: LSD i depressionsmedicin kan blive muligt
Studiets fund ændrer ikke at antibiotika er livsvigtig behandling ved bakterielle infektioner.
Senior-forfatter Tove Fall advarede mod at læsere lader frygt for tarmfloraen få dem til at fravælge en nødvendig kur.
Er du i tvivl om, hvorvidt du bør tage antibiotika, hører spørgsmålet til hos egen læge.
Læs også: Lungekræft rammer også ikke-rygere: Her er syv tegn, du bør kende
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.