Tidsbegrænset spisning gav et beskedent vægttab hos voksne med fedme og prædiabetes, men ikke mere end en almindelig døgnrytme med samme kalorieindtag.
Det er hovedkonklusionen i et randomiseret feeding-forsøg fra Johns Hopkins University School of Medicine, offentliggjort 27. juli 2026 i tidsskriftet Obesity.
I forsøget blev 39 voksne fulgt i 12 uger. Den ene halvdel spiste al deres mad i et 10-timers vindue, mens den anden fordelte de samme måltider over et 16-timers vindue.
Kalorieindtaget var tilpasset den enkelte, og alle fik en tilpasset DASH-kost, der er en kendt hjertesund kost med mindre rødt kød, salt, sukker og fedt.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppe, hvis du spiser græskarkerner hver dag
Deltagerne var 18-69 år, 92 procent kvinder og 92 procent sorte.
Alle havde fedme kombineret med enten prædiabetes eller kostbehandlet type 2-diabetes.
Vægttabet var ens i begge grupper
Efter 12 uger tabte 10-timers-gruppen i median 2,7 procent af kropsvægten, mens 16-timers-gruppen tabte 2,5 procent, ifølge en pressemeddelelse fra EurekAlert/Johns Hopkins.
Forskellen var ikke statistisk sikker.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, hvis du drikker æblecidereddike
Begge grupper rapporterede efter forsøget bedre spisekontrol, mindre stress-spisning og lavere sult. Men også her var forskellen mellem grupperne ubetydelig.
Hun er adjungeret professor i medicin ved Johns Hopkins University School of Medicine og førsteforfatter på studiet.
Ingen ekstra effekt på appetit eller inflammation
Forskerne målte også appetit- og inflammationsmarkører. Fastende ghrelin, somj er sulthormonet, ændrede sig ikke i nogen af grupperne.
Leptin, et hormon, der signalerer mæthed, faldt lige meget begge steder, og inflammationsmarkører som C-reaktivt protein og kortisol var uændrede.
Læs også: Mejeriprodukter forbindes med øget risiko for prostatakræft
I resuméet skriver forfatterne selv at 10-timers tidsbegrænset spisning ikke gav særskilte ændringer i spiseadfærd, appetit-regulerende hormoner, fedtvævshormoner eller inflammationsmarkører sammenlignet med 16-timers-mønsteret.
Studiet er finansieret af National Institutes of Health og American Heart Association og er et randomiseret kontrolleret forsøg, den type klinisk design, der vejer tungest, når man vil afprøve en behandlings-effekt.
Skepsis fra myndighederne
Intermitterende faste, herunder 16:8-metoden hvor man spiser i et 8-timers vindue og faster i 16, er en udbredt vægttabsmetode i Danmark.
Men Fødevarestyrelsen har været skeptisk over for trenden.
Læs også: Sådan kan kroppen reagere på syv dage uden alkohol
“Vi har hverken belæg for, at det skulle være særlig problematisk eller særligt sundhedsfremmende at faste et vist antal timer hver dag,” sagde Anne Pøhl Enevoldsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, til DR i 2023.
De officielle danske kostråd fokuserer på, hvad man spiser, ikke hvornår, og lægger vægt på grøntsager, fuldkorn og mindre kød, sukker og salt.
Forsøget er lille med kun 39 deltagere, overvejende kvinder og sorte, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til andre grupper.
Har du prædiabetes eller type 2-diabetes og overvejer en ny spiseform, bør du tale med din egen læge først.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du drikker rødbedejuice regelmæssigt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.