En omgang madforgiftning er for de fleste overstået efter få dage. Men hos nogle fortsætter problemerne længe efter, at selve infektionen er væk.
Forskere forsøger nu ifølge National Geographic at forstå, hvorfor en tarminfektion hos nogle mennesker kan sætte varige spor i både tarmen og dens samspil med hjernen.
Symptomer kan vare i årevis

Efter en madforgiftning kan tilbagevendende mavesmerter, diarré og i nogle tilfælde forstoppelse fortsætte i måneder eller år.
Tilstanden kaldes postinfektiøs irritabel tyktarm, også kendt som postinfektiøs IBS.
Læs også: Stort studie: Disse behandlinger virker bedst mod knæsmerter
Mindst hver tiende rammes

Forsigtige estimater peger ifølge National Geographic på, at mindst én ud af ti udvikler postinfektiøs IBS efter en tarminfektion.
En undersøgelse har desuden anslået, at omkring ni procent af alle tilfælde af IBS kan skyldes en tidligere infektion.
Nogle infektioner øger risikoen

Postinfektiøs IBS kan opstå efter flere typer infektioner, men forbindelsen ses oftere efter bakterie- og parasitinfektioner end efter virus.
Giardia og Campylobacter er blandt de bedst dokumenterede årsager sammen med Salmonella, E. coli og Shigella.
Læs også: Din tarmflora kan afsløre kronisk betændelse årtier, før du mærker den
Cyclospora skiller sig ud

Selv om Cyclospora kan give omfattende sygdomsudbrud, bliver parasitten ifølge National Geographic kun sjældent forbundet med postinfektiøs IBS.
Et udbrud knyttet til icebergsalat gjorde næsten 13.000 mennesker syge.
Tarmbakterier kan ændres

En infektion kan slå tarmens normale bakteriesamfund ud af kurs.
Hos de fleste bliver mikrobiomet genopbygget i løbet af dage eller uger, men undersøgelser tyder på, at visse bakterier hos nogle patienter ikke vender tilbage.
Læs også: Har du forhøjet blodtryk? Din livsstil kan beskytte dit hjerte
Enzymer kan blive påvirket

Forsøg publiceret i Nature Microbiology peger på, at et svækket mikrobiom kan øge aktiviteten af proteaser.
Det er enzymer, som nedbryder proteiner, og som normalt holdes under kontrol af bestemte bakterier i tarmen.
Immunforsvaret kan komme ud af balance

En undersøgelse offentliggjort i Gastroenterology af patienter har vist tegn på vedvarende betændelsestilstande og ændringer i immunforsvaret efter infektionen.
Nogle immunceller findes i større mængder end normalt, mens andre er blevet færre.
Læs også: Disse kendte personer har holdt deres kræftdiagnose ude af offentligheden
Tarmens nerver kan tage skade

Dyreforsøg publiceret i Cell har vist, at infektioner kan beskadige eller dræbe nerveceller i tarmvæggen.
Det kan medføre længerevarende ændringer i tarmens bevægelser, men forskerne ved endnu ikke, om mennesker oplever samme tab af nerveceller.
Normale bevægelser kan gøre ondt

Gastroenterologen Benjamin Levy fra University of Chicago ser tegn på, at tarmens følesystem kan blive overfølsomt.
Almindelige muskelsammentrækninger i tarmen, som de fleste ikke bemærker, kan hos patienter med postinfektiøs IBS opleves som smerte.
Læs også: Tog du antibiotika for år siden? Din tarmflora kan stadig mærke det
Antistoffer undersøges

Gastroenterologen Mark Pimentel arbejder med en teori om, at immunforsvaret under infektionen danner antistoffer mod bestemte bakterielle giftstoffer.
Antistofferne kan muligvis også angribe kroppens egne celler og bidrage til bakteriel overvækst i tyndtarmen.
Hjernen kan spille en rolle

UCLA-forskeren Lin Chang peger på forskning, hvor personer med angst eller depression på tidspunktet for infektionen havde større risiko for længerevarende maveproblemer.
Det betyder ifølge National Geographic ikke, at symptomerne er indbildte, da hjernen aktivt behandler signalerne fra tarmen.
Stress kan påvirke tarmen

Forsøg tyder på, at stress kan svække tarmens beskyttende barriere.
Stresshormoner kan samtidig påvirke sygdomsfremkaldende organismer, og Campylobacter er blandt de bakterier, der ifølge forskningen kan blive mere aggressive i nærvær af stresshormonet epinefrin.
Forskerne er uenige

Pimentel mener, at problemet hovedsageligt begynder i tarmen, mens andre forskere tillægger kommunikationen mellem tarm og hjerne større betydning.
De forskellige forklaringer behøver dog ikke at udelukke hinanden, fordi infektionen kan udløse tilstanden, mens hjernen kan påvirke symptomernes udvikling.
Behandlingen bliver undersøgt

Behandlingen minder i dag generelt om den, der anvendes ved andre former for IBS.
Forskere undersøger blandt andet fækal transplantation, glutamin, tarmrettet hypnose og behandling, der påvirker bakteriernes aktivitet i tarmen.
Mange får det bedre

Et otte år langt studie fra en canadisk by, hvor indbyggerne blev syge af forurenet vand, viste, at omkring halvdelen af dem med postinfektiøs IBS ikke længere opfyldte kriterierne for diagnosen ved opfølgningen. Andre havde fortsat sygdommen.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.