I årevis har rådet lydt, at otte timers søvn er den magiske grænse for et godt helbred.
Men et studie publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences i maj 2025 skubber til den forestilling.
Forskere fra University of British Columbia og University of Victoria analyserede søvndata fra næsten 5.000 personer i 20 lande.
De fandt, at det gennemsnitlige søvnbehov varierer markant fra samfund til samfund.
Læs også: Sover du under fem timer? Det kan øge din risiko for 37 sygdomme
I Japan sov deltagerne 6 timer og 18 minutter i snit, mens franskmændene lå på 7 timer og 52 minutter.
Og i alle 20 lande gik samme mønster igen: de der sov tættest på deres eget lands norm, rapporterede den bedste sundhed.
“Der findes ikke én søvnmængde, der passer til alle,” sagde Steven Heine, professor i social- og kulturpsykologi ved University of British Columbia, i en pressemeddelelse fra UBC.
Anbefalinger giver stadig en ramme
Det gør ikke sundhedsmyndighedernes anbefalinger irrelevante.
Læs også: Sur kirsebærsaft kan give dig op til 84 minutters ekstra søvn om natten
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) anbefaler stadig mindst 7 timer for voksne mellem 18 og 60, og normtallene fordelt på alder viser, hvordan behovet ændrer sig gennem livet.
Aldersgruppe | Anbefalet søvn |
|---|---|
Nyfødt (0-3 måneder) Læs også: Dårlig søvn sent i graviditeten kan sætte spor i dit barns vægt to år efter | 14-17 timer |
Spædbarn (4-12 måneder) | 12-16 timer (inkl. lure) |
Lille barn (1-2 år) Læs også: Sover du ved siden af en snorker? Din krop kan betale prisen over tid | 11-14 timer (inkl. lure) |
Førskolebarn (3-5 år) | 10-13 timer (inkl. lure) |
Skolebarn (6-12 år) | 9-12 timer |
Teenager (13-17 år) | 8-10 timer |
Voksen (18-60 år) | 7 timer eller mere |
Voksen (61-64 år) | 7-9 timer |
Voksen (65+ år) | 7-8 timer |
Aldersintervallet er en ramme, ikke en facitliste. Hvor du selv lander inden for den, afhænger af genetik, aktivitetsniveau, helbred og hverdag.
Sover du nok?
De praktiske signaler er lette at aflæse.
Ifølge Harvard Medical Schools søvnafdeling er en simpel morgen-tjekliste et godt sted at begynde.
Vågner du frisk uden at være groggy? Kan du holde fokus dagen igennem uden konstant kaffe? Undgår du et energidyk midt på eftermiddagen?
Svarer du ja til alle tre, ligger du sandsynligvis på dit eget optimale niveau.
Falder du derimod jævnligt i søvn i løbet af dagen, får du efter alt at dømme for lidt.
Kronisk søvnmangel er dokumenteret koblet til forhøjet blodtryk, hjertesygdom, type 2-diabetes og slagtilfælde.
CDC nævner desuden nedsat reaktionstid, dårligere hukommelse og øget ulykkesrisiko som nogle af de tidlige tegn.
Find dit eget niveau på to uger
Den mest brugbare metode er en søvndagbog.
Harvard-forskerne anbefaler et vindue på cirka to uger med fleksibel plan, gerne en ferie eller en periode uden faste morgenmøder, hvor du går i seng, når du er træt og vågner uden vækkeur.
Noter hver dag, hvornår du gik i seng, hvornår du vågnede, hvor længe du sov i alt, og hvor udhvilet du følte dig fra 1 til 10.
Skriv også ned, om du fik koffein, alkohol eller motion samme dag.
Efter et par uger tegner et mønster sig. For nogle stabiliserer behovet sig ved seks en halv time, for andre ved otte.
Begge kan være det rigtige, hvis du fungerer godt om dagen.
Har du vedvarende træthed selv efter tilstrækkeligt mange timer i sengen, eller snorker du kraftigt og vågner med hovedpine, kan der ligge en søvnforstyrrelse bag som kræver undersøgelse.
Tal med din egen læge om en henvisning.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.