Hvert minut tæller ved slagtilfælde: Ny dansk chip afgør på under ti minutter, om proppen kan opløses

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En kassette på størrelse med et kreditkort kan skære op til 50 minutters ventetid væk fra den akutte slagtilfælde-behandling.

På vagten hænger den samme beslutning igen og igen: er patienten allerede i blodfortyndende behandling, eller kan lægen give den propopløsende medicin med det samme? I dag skal svaret gennem hospitalets biokemiske afdeling og kan tage op til en time. I det tidsrum dør hjerneceller, som ikke kommer tilbage.

En ny bedside-test udviklet på Aarhus Universitet vil skære den ventetid ned til under ti minutter. Forskere fra kemi-instituttet har i et fagfællebedømt studie i tidsskriftet ACS Sensors beskrevet en lille kassette hvor en dråbe ubehandlet blod placeres direkte på en chip og hvor svaret aflæses optisk uden centrifugering eller manuel laboratorieanalyse.

Testen måler tre af de mest brugte såkaldte nye orale blodfortyndere: dabigatran, rivaroxaban og apixaban. Den kliniske validering blev lavet på 52 patientprøver af dabigatran, hvor resultaterne var på niveau med både etablerede laboratorietests og massespektrometri.

Hvorfor den ene time betyder noget

Ved et slagtilfælde, der skyldes en blodprop i hjernen, skal den propopløsende behandling (trombolyse) i gang inden for 4,5 timer efter symptomerne satte ind.

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Det står i Patienthåndbogen på sundhed.dk, der også slår fast at 80 til 85 procent af alle slagtilfælde i Danmark skyldes netop en blodprop.

Men er patienten allerede i blodfortyndende medicin i en tilstrækkelig høj koncentration, kan trombolysen udløse en livstruende blødning.

Derfor må lægen først behandle, når svaret på blodfortynder-niveauet ligger på bordet.

“Tid er alt, når det handler om slagtilfælde. Jo længere et område af hjernen er uden ilt, jo højere er risikoen for vævsdød og hjerneskade”, siger Kurt Vesterager Gothelf, professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet og forskningsleder bag studiet, i den pressemeddelelse, der ledsager offentliggørelsen.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Han beskriver samtidig selve dilemmaet: Når en patient bliver indbragt med akut slagtilfælde, skal lægerne omgående vide, om patienten har blodfortyndende medicin i kroppen.

Sådan virker chippen

I dag sender hospitalet blodprøven til den biokemiske afdeling, hvor den bliver centrifugeret og analyseret. Det kan tage op til en time.

I den nye test drypper personalet blodet direkte ned på en chip inde i en lille kassette. Et integreret filter adskiller blodceller, mens de tørrede reagenser og antistoffer på chippen aktiveres af væsken og starter analysen automatisk.

Selve apparatet, der aflæser resultatet, koster ifølge Aarhus-forskerne mellem 30.000 og 50.000 kroner. Ambitionen er at det står ved patientens seng på akutmodtagelsen, ikke i et centralt laboratorium.

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Chippen er udviklet i regi af universitets-spinoutet MedicQuant, som Kurt Vesterager Gothelf stiftede i 2019 sammen med de daværende ph.d.-studerende Line D. F. Nielsen og Malthe Hansen-Bruhn. Ifølge forskergruppen ventes teknologien at være klar til klinisk brug inden for cirka tre år.

Konteksten i Danmark

Omkring 12.500 danskere rammes hvert år af apopleksi, som slagtilfælde også kaldes. Det fremgår af Patienthåndbogen, der tilføjer at apopleksi er den sygdom, som kræver flest plejedøgn i det danske sundhedsvæsen. En stor del af de patienter ender med varigt handicap.

Samtidig er antallet af danskere i blodfortyndende behandling stort.

Ifølge Aarhus Universitets omtale af studiet tager over 200.000 danskere i dag en form for blodfortyndende medicin, blandt andet på grund af atrieflimren, som øger risikoen for netop blodpropper i hjernen.

Læs også: Ny bekymrende udvikling: Tarmkræft stiger for første gang i 20 år

For hver af dem tæller det afgørende minut på akutmodtagelsen dobbelt: både fordi de er i risikogruppen, og fordi de er i den blodfortyndende behandling, der komplicerer den akutte beslutning.

Hvis testen kommer i drift som planlagt, vil den kunne stå på danske akutmodtagelser fra omkring 2029.

Læs også: Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse hverdagsgrøntsager forbindes med lavere risiko for seks typer kræft

De står i de fleste danske køleskabe, og i kræftforskningen er netop den familie af grøntsager en af de mest omtalte.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Disse hverdagsgrøntsager forbindes med lavere risiko for seks typer kræft

De står i de fleste danske køleskabe, og i kræftforskningen er netop den familie af grøntsager en af de mest omtalte.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.