Lille indgreb i lysken: 4 ud af 5 fik lindret deres knæsmerter i mindst et år

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Metoden retter sig mod en overset årsag til smerterne i knæet, og lindringen holdt sig i mindst et år efter indgrebet.

Du kender måske lyden af et knirkende knæ efter en lang gåtur eller en morgen med stive led. For nogle udvikler det sig til smerter, der ikke forsvinder trods piller, træning og indsprøjtninger. Og mange venter i årevis på, at operationen bliver uundgåelig.

Et nyt tysk studie peger på en tredje vej. Hos 8 ud af 10 patienter med knæartrose gav en lille, minimalt invasiv behandling mærkbar smertelindring, der holdt sig i mindst 12 måneder. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Radiology i efteråret 2026.

Patienterne havde alle levet med vedvarende smerter trods mindst tre måneder med fysioterapi, gigtmedicin og indsprøjtninger direkte i knæet.

Behandlingen lukker syge blodkar omkring leddet

I et betændt knæ vokser der med tiden en masse unormale, små blodkar. De driver inflammationen og sender flere smertesignaler. Behandlingen går ud på at lukke netop dem.

Læs også: Snus er ikke uskyldigt, men cigaretter rammer lungerne 10 gange hårdere

En læge fører et tyndt kateter ind via en pulsåre i lysken og op til knæet. Dér sprøjtes bittesmå, opløselige partikler ind, som blokerer de syge kar. Resten af kredsløbet omkring leddet forbliver uberørt.

Idéen er ikke at reparere brusken, men at dæmpe den betændelse, der driver smerten. Det er derfor, nogle læger kalder metoden en målrettet lukning af smertens blodforsyning.

Smerterne faldt fra 7 til 3 på et år

Forskere fra Charité, Universitätsmedizin Berlin fulgte 194 patienter, der tilsammen fik udført 239 behandlinger mellem juli og november 2024. Deltagerne var typisk omkring 69 år.

Smerten blev målt på en skala fra 0 til 10. Da patienterne startede, lå de typisk på 7. Efter seks uger var tallet faldet til 4, og efter 12 måneder lå det på 3.

Læs også: Stærke e-cigaretter giver unge voksne hurtigere og dybere nikotinafhængighed

Også hverdagen blev lettere. Deltagerne rapporterede, at det blev nemmere at gå og bruge knæet, og flere kom tilbage til sport og fritidsaktiviteter.

Hos 80 procent var smertelindringen det, forskerne kalder klinisk meningsfuld. Altså en forbedring, man rent faktisk mærker i dagligdagen, og ikke bare en statistisk ændring.

Få og milde bivirkninger

Ingen af deltagerne fik moderate eller alvorlige komplikationer. Omkring 7 procent oplevede milde gener som en forbigående misfarvning af huden eller en lille blodansamling under huden. Alle forsvandt af sig selv.

Behandlingen er ikke for alle

Studiet har en vigtig begrænsning. Patienterne blev ikke sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik en narrebehandling, så en del af effekten kan skyldes placebo. En gennemgang af tre randomiserede forsøg har tidligere ikke kunnet vise, at metoden klart slår en narrebehandling.

Læs også: Endometriose rammer 1 ud af 10 kvinder: Forskere har kortlagt 80 genetiske risikofaktorer i kæmpeundersøgelse

Forskerne vurderer selv, at metoden især egner sig til patienter, hvor konservativ behandling ikke længere virker. Hos dem er en operation med et kunstigt knæled enten ikke en mulighed eller ikke ønsket.

Resultaterne skal bekræftes i større, kontrollerede forsøg, før behandlingen kan blive et standardtilbud.

Knæartrose er en stor folkesygdom i Danmark

Omkring 400.000 danskere lever med en artrose-diagnose, og knæet er det hyppigst ramte led, oplyser Gigtforeningen. Foreningen vurderer samtidig, at det reelle tal er højere, fordi mange har smerter uden at opsøge læge.

Går du og mærker, at knæet bliver dårligere, anbefales det stadig at starte med træning, vægttab og smertelindring. Vores egen gennemgang af hvad der kan bremse sygdommen samler de vigtigste konkrete råd.

Læs også: Forskere har opdaget noget om Alzheimer, som kan ændre fremtidens behandling

Oplever du vedvarende smerter trods træning og medicin, så tal med din læge om, hvilke behandlinger der i dag er aktuelle for dit tilfælde.

Læs også: Forskere finder forbindelse der dræber farlig tarmbakterie uden at skade din sunde tarmflora

Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Snus er ikke uskyldigt, men cigaretter rammer lungerne 10 gange hårdere

Mange skifter cigaretten ud med en pose under læben i troen på en risikofri løsning, men virkeligheden ser anderledes ud.

Stærke e-cigaretter giver unge voksne hurtigere og dybere nikotinafhængighed

Et nyt amerikansk studie følger, hvordan nikotinstyrken i de populære vapes har flyttet sig blandt unge, og hvad det gør ved kroppens trang til at blive ved.

Endometriose rammer 1 ud af 10 kvinder: Forskere har kortlagt 80 genetiske risikofaktorer i kæmpeundersøgelse

Mange kvinder venter i årevis på en diagnose. En ny genetisk kortlægning kan være vejen til hurtigere svar.

Forskere har opdaget noget om Alzheimer, som kan ændre fremtidens behandling

Amerikanske forskere er gået uden om de proteiner, man har jagtet i årtier, og har fundet en helt anden vej til at bremse skaderne i musehjernen.

Snus er ikke uskyldigt, men cigaretter rammer lungerne 10 gange hårdere

Mange skifter cigaretten ud med en pose under læben i troen på en risikofri løsning, men virkeligheden ser anderledes ud.

Stærke e-cigaretter giver unge voksne hurtigere og dybere nikotinafhængighed

Et nyt amerikansk studie følger, hvordan nikotinstyrken i de populære vapes har flyttet sig blandt unge, og hvad det gør ved kroppens trang til at blive ved.

Endometriose rammer 1 ud af 10 kvinder: Forskere har kortlagt 80 genetiske risikofaktorer i kæmpeundersøgelse

Mange kvinder venter i årevis på en diagnose. En ny genetisk kortlægning kan være vejen til hurtigere svar.