Du kender sikkert sød kartoffel som den orange knold med en strejf af sødme. For mange danskere er den stadig et eksotisk alternativ til den almindelige kartoffel. Men hvad gør den egentlig ved kroppen, hvis den bliver en fast gæst på tallerkenen?
Et nyt forsøg i tidsskriftet Journal of the Science of Food and Agriculture har kigget på netop det spørgsmål. Forskerne gav mus med type 2-diabetes opløselig kostfiber trukket ud af sød kartoffel og fulgte dem i ti uger.
Mus, der fik den højeste dosis fiber, havde en blodsukkerstigning efter måltidet, der var 23,76 procent lavere end hos ubehandlede dyr. En mellemdosis gav 17,10 procent lavere stigning. Effekten gjaldt altså størrelsen af det udsving, der kommer efter et måltid.
Fiberen giver de gode tarmbakterier mere plads
Studiet så også på musenes tarmflora. Den opløselige fiber øgede mangfoldigheden af bakterier og fremmede typer som Lactobacillus og Alloprevotella, der generelt forbindes med en sundere tarm.
Læs også: 6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk - uden at smage salt
Samtidig faldt mængden af Helicobacter, en bakterie, der er kendt for at kunne give mavesår og betændelse. Fundet skal ikke overfortolkes. Det er et dyreforsøg, og effekten hos mennesker kan være mindre, end tallene fra mus antyder.
De lilla varianter har deres eget trick
Sød kartoffel findes også i en dyb lilla version, og farven stammer fra en gruppe plantestoffer kaldet antocyaniner. Et oversigtsstudie fra september 2025 i tidsskriftet Food Science & Nutrition har samlet forskningen om netop de stoffer.
Oversigten peger på, at antocyanin fra sød kartoffel kan gøre kroppen bedre til at reagere på insulin og dermed holde blodsukkeret mere stabilt. Forfatterne understreger dog, at kun omkring 1 procent af det antocyanin, man spiser, bliver optaget i blodet.
Kog den frem for at bage den
Tilberedningen afgør mere end næsten alt andet, hvor hurtigt sød kartoffel hæver blodsukkeret. Et jamaicansk studie fra 2011 i tidsskriftet Journal of Nutrition and Metabolism målte det på fire tilberedninger.
Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag
Kogte søde kartofler lå lavest med værdier mellem 41 og 50 på glykæmisk indeks, altså et mål for, hvor hurtigt kulhydraterne hæver blodsukkeret. Bagte varianter lå helt oppe mellem 82 og 94. Jo tørrere varmen, desto hurtigere optager kroppen stivelsen.
Skrællen er samtidig den mest fiberrige del af knolden, så lad den gerne sidde på, når den koges hel.
Hvorfor det er relevant herhjemme
Omkring 309.776 danskere var registreret med type 2-diabetes pr. 1. januar 2022, svarende til cirka 5,5 procent af befolkningen, viser tal fra Videncenter for Diabetes. Dertil kommer flere hundrede tusinde med forstadier.
For dem er valget mellem kogt og bagt sød kartoffel, og hvor ofte den indgår i måltidet, en konkret ting at skrue på. Oplever du selv høje udsving i blodsukkeret, så tag en snak med din egen læge, før du lægger kosten markant om.
Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større
Læs også: Mere protein er ikke altid bedre: Over 350 studier peger på en overraskende bagside
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.