Et forskerhold ved University Medicine Halle har udviklet en metode, der ifølge et nyt studie i Nature Communications kan skære ned på de falske fund. Studiet er offentliggjort i oktober 2026.
De nye blodprøver måler en bestemt tau-protein-variant, der hedder p-tau217. Niveauet stiger tidligt ved Alzheimers, og det har gjort markøren til en af de mest lovende for en billig og hurtig test.
Men p-tau217 stiger også ved andre nervesygdomme, blandt andet ALS. Så en forhøjet værdi kan betyde Alzheimers, og den kan betyde noget helt andet.
Et ekstra antistoftrin fanger kun hjernens tau
Holdet bag studiet, der er ledet af professor Markus Otto og neurolog Samir Abu Rumeileh, har tilføjet et ekstra trin i analysen. Med et særligt antistof fanger de kun den tau, der kommer fra hjernen, inden de måler p-tau217.
Læs også: Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder
Metoden blev prøvet på blodprøver fra 315 personer. 101 havde Alzheimers, 139 havde ALS og 75 var raske kontroldeltagere, rekrutteret fra centre i Halle og Mannheim i Tyskland og i Milano i Italien.
Da forskerne brugte det nye trin, var p-tau217-niveauet kun forhøjet hos personer med Alzheimers, ikke hos dem med ALS eller de raske.
Hvorfor det betyder noget for den enkelte
En falsk positiv blodprøve kan sende en rask person videre til skanninger, flere undersøgelser og månedlange perioder med alvorlig bekymring.
Omvendt bruges blodprøverne også i stigende grad til at finde kandidater til de nye antistofbehandlinger af Alzheimers.
Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre
De behandlinger skal gives tidligt i forløbet, og her er det afgørende at ramme den rigtige diagnose.
I Danmark har Nationalt Videnscenter for Demens tidligere peget på p-tau217 som en mulig vej til indledende screening af personer med kognitive symptomer.
Interessen for Alzheimer-blodprøver har også skabt misforståelser i offentligheden. Et tidligere studie viste, at opslag på sociale medier giver et uklart billede af, hvor pålidelige testene er.
Forskerne bag det nye studie understreger, at antistoftrinnet skal valideres i flere og større patientgrupper, før det kan komme ind i den daglige klinik.
Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd
Oplever du selv eller en pårørende tiltagende hukommelsesproblemer, er egen læge stadig første skridt.
Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.