Forskere gør bekymrende fund i hospitalernes kloakker

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Svenske forskere gennemgik afløbet fra ti hospitaler, og hver eneste gang skete der noget, som ikke sker i den almindelige kloak.

Mange af os har fået antibiotika mod en infektion. Pillerne gør deres arbejde i kroppen og skylles ud igen.

Hvad der sker længere nede i afløbet, har forskerne nu kigget nærmere på.

Et nyt studie fra Göteborgs Universitet viser, at antibiotika udskilt af indlagte patienter får resistente bakterier til at trives i hospitalernes kloaker.

Forskerne peger på to konkrete midler: ciprofloxacin og cefotaxime.

Læs også: Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications i oktober 2026.

Forskerne undersøgte afløbssystemer fra ti hospitaler i otte svenske byer og sammenlignede med vand fra de kommunale rensningsanlæg.

Hospitalsvandet skiller sig markant fra den almindelige kloak

I forsøgene satte forskerne følsomme E. coli-bakterier ned i kloakvand fra både hospitaler og kommunale rensningsanlæg.

I hospitalsvandet blev de følsomme bakterier hurtigt slået ihjel, mens de resistente blev ved med at vokse.

Læs også: Nyt studie: LSD i depressionsmedicin kan blive muligt

I vandet fra de almindelige rensningsanlæg skete der ingen tilsvarende udvælgelse. Mønsteret gik igen i alle ti hospitalers kloaker.

Ciprofloxacin bruges typisk mod urinvejsinfektioner, mens cefotaxime kun gives på hospitalerne.

Begge udskilles via patienternes urin og ender i afløbet i mængder, der er høje nok til at presse de følsomme bakterier.

Resistens er også en voksende dansk udfordring

I Danmark har Statens Serum Institut netop markeret 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og resistens gennem DANMAP-programmet.

Læs også: Lungekræft rammer også ikke-rygere: Her er syv tegn, du bør kende

Rapporten fra september 2026 viser, at målrettede indsatser kan presse bestemte resistente bakterier tilbage, men at modstandsdygtigheden over for flere typer antibiotika fortsat stiger.

I 2024 blev der registreret 166 nye danske patienter med særligt frygtede carbapenem-resistente tarmbakterier.

Carbapenem-resistente tarmbakterier er blandt de mikrober, der udpeges som akutte sundhedstrusler af både WHO og de europæiske sundhedsmyndigheder.

Centre for Antibiotic Resistance Research arbejder nu videre med at udvikle målrettede løsninger, der kan sættes ind direkte i hospitalernes afløbssystemer, før resistensen slipper videre.

Læs også: Ny forskning: Denne behandling mod overgangsalderen kan give flere migræneanfald

Læs også: Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel

Hun havde ingen forvarsel, før alt pludselig gik i sort på arbejdspladsen. Først blodprøverne afslørede, hvor galt det stod til.

Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes

Små forsøg peger samme vej, men der er noget, spirerne stadig ikke kan love dig.

Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie

Et nyt studie peger på en kilde til sværere eksem hos spædbørn, som mange nok ikke forventer.

Nyt studie: LSD i depressionsmedicin kan blive muligt

Et nyt dyrestudie finder en overraskende forskel på LSD og psilocybin i hjernen, der kan bane vej for en helt ny slags antidepressiv medicin.

23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel

Hun havde ingen forvarsel, før alt pludselig gik i sort på arbejdspladsen. Først blodprøverne afslørede, hvor galt det stod til.

Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes

Små forsøg peger samme vej, men der er noget, spirerne stadig ikke kan love dig.

Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie

Et nyt studie peger på en kilde til sværere eksem hos spædbørn, som mange nok ikke forventer.