Du kender sikkert kampen om aftensmaden. Industrielt bearbejdet mad er let, billigt og falder i børnenes smag. Men på længere sigt spiller det ind på meget mere end vægten.
Et amerikansk studie af 46 børn i alderen 7-10 år fandt, at jo mere ultraforarbejdet mad barnet spiste i forvejen, jo kraftigere reagerede hjernens belønningscenter, når barnet så billeder af fristende mad.
Et år senere var de samme børn blevet lidt tungere og havde fået en smule mere kropsfedt.
Studiet er offentliggjort 23. oktober 2026 i tidsskriftet JAMA Network Open.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag
Det er ikke et stort studie, og forskerne understreger selv, at det kun viser en sammenhæng. Det kan altså ikke bevise, at maden i sig selv ændrer hjernen.
Men fundet tilføjer et lag til debatten om bearbejdet mad, der ellers plejer at handle om kalorier og tilsat sukker.
Hjernens belønningscenter reagerede kraftigere
Forskerne scannede børnenes hjerner, mens de så billeder af appetitlig mad som småkager og pomfritter. De målte samtidig kostvaner og kropssammensætning, og gentog målingerne ét år senere.
Børnene fik i gennemsnit knap 68 procent af deres daglige kalorier fra ultraforarbejdet mad. Jo højere det tal lå, jo kraftigere reagerede et område dybt i hjernen, der er med til at styre lyst og motivation.
Læs også: Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer
De børn, der i forvejen reagerede stærkest på madbillederne, var også dem, der tog mest på i vægt og kropsfedt det følgende år.
Ifølge forskerholdet forklarer hjernens respons en god del af koblingen mellem kost og vægtøgning. Tog forskerne højde for hjerneaktiviteten, svækkedes sammenhængen mellem bearbejdet mad og vægt med omkring en tredjedel.
Sammenhængen mellem bearbejdet mad og kropsfedt blev næsten halveret på samme måde.
Hjernen udvikler sig stadig
Seniorforsker Kathleen A. Page, professor i medicin og pædiatri ved Keck School of Medicine of USC, peger på, at barndommen er en periode, hvor hjernen stadig er under opbygning, og hvor smagspræferencer formes.
Læs også: Mad leveret til døren gav overraskende resultater hos personer med type 2-diabetes
Derfor interesserer gruppen sig særligt for børn, fordi tidlige ændringer i madmiljøet kan have langvarig effekt.
Forskerholdet planlægger nu et forsøg, hvor en gruppe børn, der normalt spiser meget ultraforarbejdet mad, skal skifte til mere uforarbejdet kost. Det er eneste måde at afgøre, om maden faktisk former hjernens respons.
Hvad kan forældre bruge det til nu
Fundene står ikke alene. Welltica har tidligere skrevet om et stort arbejde, hvor ultraforarbejdet mad blev koblet til syv sygdomme på tværs af 8,8 millioner personer. Det nye studie tilføjer et biologisk spor hos børn.
Rådet fra ernæringseksperter er stadig det samme. Byg måltider op omkring hele råvarer, grøntsager, frugt, kornprodukter og magert kød og fisk, og lad de meget bearbejdede produkter fylde mindre i hverdagen.
Læs også: Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab
Er du i tvivl om dit barns kost eller vægtudvikling, så tag en snak med egen læge eller sundhedsplejersken.
Læs også: Ikke alle kostfibre er ens: Forskere afslører, hvad din tarm virkelig har brug for
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.