Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Du kender sikkert følelsen af at være træt og slået ud ugevis efter en forkølelse eller influenza, selvom febertallet for længst er væk. Mange har tænkt, at kroppen bare lige skal have lov til at hvile. Nu tyder ny forskning på, at der kan være mere på spil end bare restitution.

Et nyt forsøg med mus viser, at selv en kortvarig virusinfektion kan efterlade immunforsvaret svækket længe efter, at virussen er væk.

Forskere fra laboratoriet for infektionsbiologi ved Pompeu Fabra Universitet i Barcelona står bag studiet, som er offentliggjort i efteråret 2026 i det videnskabelige tidsskrift Cell Death & Disease.

Fundet handler indtil videre kun om mus. Men forskerne mener, det kan være med til at forklare, hvorfor mennesker i uger og måneder efter en infektion kan føle sig uoplagte og mere modtagelige for nye sygdomme.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Milten var forandret længe efter infektionen

I forsøget kiggede forskerne på mus, der havde haft en akut virusinfektion og bekæmpet virussen. På papiret var dyrene raske. Men da forskerne undersøgte deres milt, som er et centralt organ i immunforsvaret, så den anderledes ud.

Vævet i milten var delvist blevet erstattet af arlignende, fibrøst væv. Det er en ophobning af bindevæv, der ikke fungerer som det oprindelige. Samtidig lå immuncellerne forkert placeret i organet.

Det ødelagde det samspil mellem cellerne, som normalt skal til for at tænde de såkaldte T-celler, der skal reagere på nye infektioner. Resultatet var, at de tilsyneladende raske mus havde et svækket forsvar, når de blev udsat for nye udfordringer.

Ifølge pressemeddelelsen fra Pompeu Fabra Universitet befandt dyrene sig i det, forskerne kalder en langvarig immunkompromitteret tilstand.

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Den store overraskelse kom fra de vaccinerede mus

Forskerne gentog forsøget med mus, der var blevet vaccineret, inden de blev smittet. Her så billedet helt anderledes ud. Deres milt så normal ud, og deres T-celler fungerede på samme niveau som mus, der aldrig havde været syge.

“Infektionen kan bringes under kontrol, men det betyder ikke nødvendigvis, at værten er fuldt restitueret,” siger Paula Cebollada Rica, der er førsteforfatter på studiet, til Technology Networks.

Med andre ord ser det ud til, at vaccinen ikke kun beskytter mod selve sygdommen. Den beskytter også immunforsvaret mod den skade, der sker under kampen mod virussen.

Hvad det kan betyde for mennesker

Det er vigtigt at understrege, at forsøget er lavet på mus, ikke mennesker. Forskerne kan derfor ikke sige præcist, hvor længe en lignende svækkelse varer hos os, eller hvor stor den er.

Læs også: Ny bekymrende udvikling: Tarmkræft stiger for første gang i 20 år

Men mekanismen passer med noget, læger og forskere i flere år har diskuteret. Nogle mennesker får en længere periode med træthed, lav energi og hyppigere infektioner efter blandt andet influenza og covid-19.

Studiet giver en mulig biologisk forklaring på det mønster, men beviser det ikke.

Hvis du oplever vedvarende træthed, feberfølelse eller hyppige infektioner uger efter en virussygdom, er det værd at tage en snak med din egen læge frem for at vente det ud.

Vaccination mod sæsoninfluenza og covid-19 er fortsat det bedste skud på at undgå både selve sygdommen og det, der kan følge med efter.

Læs også: Ny forskning: Mobil-app kan hjælpe gravide med at undgå diabetes

Læs også: Vil du undgå demens? Disse tre ting i 50'erne kan være afgørende

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Det mest udskrevne middel i sin klasse klarer sig dårligere end tre alternativer, når man måler på det, der for alvor betyder noget.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.