Derfor bliver du hurtigt sulten efter at have spist havregryn

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange starter dagen med havregryn, men bliver oftest sulten kort tid efter - her er årsagen.

Havregryn er for mange et fast morgenmåltid. Det er billigt, let at lave og bliver ofte forbundet med sunde kostvaner.

Fuldkorn og fibre spiller en vigtig rolle for fordøjelsen, viser et studie publiceret i Foods, og den generelle sundhed, og derfor fremhæves havregryn ofte i ernæringsråd.

Alligevel oplever mange, at sulten vender tilbage længe før frokost. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor et ellers sundt måltid ikke altid giver tilstrækkelig mæthed.

Fiber fylder meget

I både nordiske kostvaner og officielle anbefalinger har fibre længe haft stor opmærksomhed.

Læs også: Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Fibre bidrager til mave og tarm og forbindes med lavere risiko for flere livsstilssygdomme.

Men fibre alene sikrer ikke, at man føler sig mæt i længere tid.

Protein spiller en langt vigtigere rolle for at stabilisere energiniveauet og dæmpe sult. Her kommer havregryn ofte til kort.

Protein overses ofte

EatingWell peger på, at havregryn indeholder relativt lidt protein sammenlignet med det behov, som mange har om morgenen.

Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

Når morgenmaden primært består af kulhydrater, kan det føre til hurtigere sult og træthed senere på formiddagen.

Små ændringer gør en forskel

Ifølge diætister citeret af EatingWell kan proteinindholdet øges med enkle midler.

Mælk, yoghurt, æg, nøddeprodukter eller plantebaserede proteinkilder kan tilsættes uden at ændre måltidet grundlæggende.

Pointen er ikke at droppe havregryn, men at justere sammensætningen.

Læs også: Ny forskning: Kreatin kan styrke musklerne hos voksne over 50

Når protein får en større plads, kan morgenmaden i højere grad bidrage til mæthed og stabil energi gennem dagen.

Kilder: EatingWell og Foods.

Læs også: Et stof fra granatæbler, jordbær og valnødder kan påvirke hjerne, viser nyt forsøg

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

Tre bittesmå justeringer af hverdagen peger i samme retning i et nyt australsk studie, og tilsammen kan de rykke langt mere, end de fleste ville gætte.

Tør og kløende hud om vinteren? Disse tre tricks kan gøre en stor forskel

Når radiatoren drøner og graderne falder, mærker mange det hurtigt på hænder og underben, men én vane på badeværelset kan hjælpe dig på vej.

Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Et nyt samlet studie af 38 undersøgelser peger på den psykiske skade, som mange voksne undervurderer, og som rammer bredere end nogen havde ventet.

Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Kortvarig stress kan faktisk give immunforsvaret et lille skub, men når presset bider sig fast i måneder, går det den stik modsatte vej.

Tre bittesmå hverdagsvaner kan tilsammen hænge sammen med ni ekstra raske leveår

Tre bittesmå justeringer af hverdagen peger i samme retning i et nyt australsk studie, og tilsammen kan de rykke langt mere, end de fleste ville gætte.

Tør og kløende hud om vinteren? Disse tre tricks kan gøre en stor forskel

Når radiatoren drøner og graderne falder, mærker mange det hurtigt på hænder og underben, men én vane på badeværelset kan hjælpe dig på vej.

Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Et nyt samlet studie af 38 undersøgelser peger på den psykiske skade, som mange voksne undervurderer, og som rammer bredere end nogen havde ventet.