Derfor bør du måske overveje at drikke kirsebærjuice!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kirsebærjuice har vundet popularitet som en naturlig søvnhjælper, og det er ikke helt uden grund.

Juicen indeholder nemlig flere stoffer, som kan påvirke din evne til at falde i søvn og få en bedre nattesøvn.

Her får du de vigtigste pointer, der forklarer, hvorfor det lille røde bær måske er nøglen til bedre nætter.

Naturlig melatonin

Foto: Shutterstock.com

Melatonin er et hormon, som regulerer din døgnrytme og hjælper kroppen med at finde ro før sengetid. Kirsebær er en naturlig kilde til dette søvnhormon.

Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Tryptofan kan booste din søvnkvalitet

Foto: Shutterstock.com

Tryptofan, en aminosyre i kirsebærjuice, omdannes i kroppen til serotonin og melatonin – to stoffer, der spiller en vigtig rolle i søvn og humør.

Antioxidanter kan reducere ubehag

Foto: Freepik

De antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber i juicen kan mindske muskelømhed og ubehag, hvilket gør det lettere at slappe af og sove bedre.

Ældre med søvnløshed oplevede forbedringer

Foto: Shutterstock.com

En undersøgelse fra 2010 viste, at ældre med søvnproblemer havde lidt bedre søvn, når de drak kirsebærjuice to gange dagligt i to uger.

Øget melatoninniveau målt i testpersoner

Foto: Shutterstock.com

En undersøgelse fra 2012 viste markant forhøjet melatonin hos deltagere, der drak kirsebærjuice, sammenlignet med dem, der fik placebo.

Læs også: Dette sker i din krop, hvis du spiser sent hver aften

Forlænget søvn blandt midaldrende deltagere

Foto: Shutterstock.com

I 2018 undersøgte nogle forskere deltagere over 50 år, at de fik længere søvn, når de drak 240 ml kirsebærjuice to gange om dagen i to uger.

Elitesportsudøvere sov bedre med kirsebærjuice

Foto: rblfmr / Shutterstock.com

En undersøgelse fra 2022 viste, at kvindelige elitehockeyspillere fik forbedret søvnkvalitet efter at have drukket 200 ml juice morgen og aften i fem dage.

Den optimale dosis

Foto: Shutterstock.com

Studierne brugte typisk 2 x 240 ml juice dagligt – én gang om morgenen og én gang om aftenen – for at opnå den bedste effekt.

Vær opmærksom på sukker og bivirkninger

Foto: Shutterstock.com

Undgå juice med tilsat sukker, da det kan modarbejde søvneffekten. Juicen indeholder også sorbitol, som kan give mavegener.

Læs også: 3 diæter undersøgt: Dette er den bedste til at bekæmpe leverfedt

Det virker ikke for alle

Foto: Shutterstock.com

Hvis du ikke oplever en effekt efter 1-2 uger, er det sandsynligvis ikke den rette løsning for dig. Tal med en læge, hvis du fortsat har problemer med søvnen.

Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.com.

Læs også: Solsikkeolie er ikke synderen: Her er fedtet der faktisk hæver din hjerterisiko

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

En ny dansk model forudser 2,7 millioner flere med type 1-diabetes over de næste 24 år.

Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Hvidløg bruges ofte for smagens skyld, men forskning peger også på, at det kan have betydning for leverens...

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.

Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

En kræftbehandling er testet mod svær leddegigt for første gang, og resultatet overrasker forskerne.

Dansk forskning: verden er på vej mod 12 millioner mennesker med type 1-diabetes i 2049

En ny dansk model forudser 2,7 millioner flere med type 1-diabetes over de næste 24 år.

Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Hvidløg bruges ofte for smagens skyld, men forskning peger også på, at det kan have betydning for leverens...

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.