Når sneen falder, og vi tænder stearinlysene derhjemme, skulle man tro, at vinteren var årstiden for hygge og tryghed.
Men statistikkerne viser en anden virkelighed. Vinteren er nemlig den dødligste årstid i store dele af verden.
Dette fænomen rammer både steder med kolde vintre som Finland og steder med milde vintre som Italien – og endda tropiske områder som Honolulu.
Så hvad er det, der sker med vores kroppe i de kolde måneder?
Læs også: Nyt studie peger på sammenhæng mellem overvægt og hurtigere Alzheimer-udvikling
En farlig kombination
En af de mest åbenlyse forklaringer på de mange vinterdødsfald er kulden.
Når temperaturen falder, sker der en række fysiologiske ændringer i kroppen, der kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred – særligt for hjertet.
Kristie Ebi, professor i Global Sundhed ved University of Washington, forklarer, at cirka halvdelen af de overskydende vinterdødsfald skyldes hjerte-kar-problemer, såsom blodpropper og hjerteanfald.
Forskning fra 1970’erne og 80’erne af den britiske fysiolog William Keatinge viste, at kulden får blodkarrene i huden til at trække sig sammen for at bevare varmen.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Det fører til, at blodet bliver mere koncentreret, og blodtrykket stiger – en kombination, der kan øge risikoen for blodpropper og andre hjerteproblemer.
Men mærkeligt nok ser man ikke nødvendigvis flere vinterdødsfald i meget kolde lande som Finland sammenlignet med mildere steder som Italien.
Forskere mener, at mennesker i kolde egne er bedre forberedte på kulden.
De har velisolerede huse, pålidelige varmesystemer og varmere tøj, hvilket mindsker risikoen for de helbredsproblemer, som kulden kan forårsage.
Læs også: Studie afslører, hvordan B-vitaminer kan hænge sammen med Parkinsons forløb
En usynlig fjende
Udover kulden er sæsonbetingede vira, såsom influenza, en anden stor dræber om vinteren.
Ifølge forskere kan op mod halvdelen af vinterens overskydende dødsfald skyldes virusinfektioner.
Forskningen viser, at lavere temperaturer og lav luftfugtighed gør det lettere for vira at overleve og sprede sig.
Desuden bruger vi mere tid indendørs om vinteren, ofte i tæt kontakt med andre, hvilket øger risikoen for smitte.
Læs også: Tre helt almindelige tilskud gav uventede resultater i museforsøg om autisme
Alligevel kan vira ikke forklare hele mysteriet. Selv i lande som USA, hvor vintervejret kan variere betydeligt, stiger dødeligheden om vinteren – uanset om det er en særlig kold eller mild vinter.
Det farlige mørke
Flere forskere peger også på, at vores adfærd og miljø spiller en rolle i vinterens dødelighed.
Når dagene bliver kortere, og vi får mindre sollys, falder vores naturlige produktion af D-vitamin.
Det kan have konsekvenser for vores immunforsvar og generelle helbred.
Læs også: Eksperter gennemgår fordele og ulemper ved forskellige magnesiumtyper
Mørket påvirker også vores humør og energiniveau, hvilket kan føre til en mere stillesiddende livsstil.
For lidt fysisk aktivitet og dårligere kostvalg – som ofte inkluderer mere sukker og fedt om vinteren – kan yderligere belaste kroppen.
For mange mennesker betyder vinter også en stigning i alkoholforbruget og færre sociale aktiviteter, hvilket kan forværre både fysisk og mental sundhed.
Hvad kan vi gøre for at mindske vinterens dødelighed?
Selvom forskerne stadig leder efter svar, er der allerede tiltag, der har vist sig at virke.
I Storbritannien blev der i begyndelsen af 2000’erne lanceret et program kaldet Warm Front, der hjalp ældre borgere med at forbedre isoleringen i deres hjem og reducere varmeregningen.
Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem de forbedrede boligforhold og færre dødsfald om vinteren.
Derudover kan simple handlinger som at tage influenzavacciner, spise en sund kost, holde sig fysisk aktiv og sørge for tilstrækkelig opvarmning i hjemmet være med til at beskytte helbredet i vintermånederne.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.