December er hvert år en periode, hvor sundhedsmyndighederne ser flere tilfælde af maveonde.
Ifølge Statens Serum Institut hænger stigningen tæt sammen med norovirus, også kendt som roskildesyge.
Det er den hyppigste årsag til maveonde i Danmark og spreder sig særligt let, når mange mennesker opholder sig tæt sammen indendørs.
Norovirus kræver kun en meget lille mængde virus for at smitte. Derfor kan én smittet person hurtigt føre til flere sygdomstilfælde, uden at det opdages med det samme.
Læs også: På dette tidspunkt af dagen bør du stoppe med at drikke kaffe for hjertets skyld
Julens fælles måltider
Netdoktor peger på, at julefrokoster og buffeter spiller en vigtig rolle i smittespredningen.
Mange deler serveringsbestik og fade, og maden står ofte fremme i længere tid. Det giver virus gode muligheder for at overleve og blive overført via hænder og fødevarer.
Disse forhold adskiller sig fra resten af året, hvor færre deler mad på samme måde. Julens traditioner skaber derfor en særlig risiko.
Forebyggelse i hverdagen
Ifølge Statens Serum Institut er grundig håndvask med vand og sæbe afgørende, da norovirus ikke altid fjernes med håndsprit.
Læs også: Sådan påvirker det dine nyrer, hvis du drikker for meget vand
Forebyggelse handler dog ikke kun om personlig hygiejne, men også om fælles adfærd.
Når gæster bruger serveringsredskaber korrekt, tager rene tallerkener og bliver hjemme ved sygdom, reduceres risikoen for smitte betydeligt.
Når sygdommen opstår
Netdoktor oplyser, at der typisk går 1 til 2 døgn fra smitte til symptomer.
Sygdommen varer oftest 1 til 2 døgn, men kan være længere hos børn. Symptomerne er typisk kvalme, opkastninger og diarré.
Læs også: Spiser du meget forarbejdet mad? Det kan hæve din hjerteanfaldsrisiko med 47 procent
Der findes ingen behandling mod selve virus. Derfor er væskeindtag vigtigt, og læge bør kontaktes ved tegn på dehydrering.
Pointen bliver først tydelig her. Julens fællesskab er ikke problemet i sig selv, men uden fælles hensyn kan netop fællesskabet øge risikoen for sygdom.
Kilder: Statens Serum Institut og Netdoktor.
Læs også: Det du spiser i 40'erne og 50'erne afgør muligvis dit helbred senere i livet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.