Det er ikke nødvendigvis et problem at spise sent en gang imellem.
Dog bliver det en fast vane, kan det påvirke blandt andet fordøjelsen og søvnen, ifølge diætister fra Real Simple.
Fordøjelsen arbejder langsommere om aftenen
Kroppens stofskifte og fordøjelsesfunktioner begynder at falde hen mod slutningen af dagen.
Det hænger ifølge diætist Nadja Abada sammen med kroppens døgnrytme, som er med til at styre disse funktioner.
Læs også: 3 diæter undersøgt: Dette er den bedste til at bekæmpe leverfedt
Oppustethed
Når tarmens bevægelser bliver langsommere om aftenen, kan det øge risikoen for fordøjelsesproblemer.
Et af de symptomer, der kan opstå ved sen spisning, er oppustethed.
Sure opstød
Mad tæt på sengetid kan også gøre sure opstød og halsbrand mere sandsynligt.
Det gælder især, hvis du lægger dig ned kort tid efter måltidet, fordi mavesyre lettere kan bevæge sig op mod spiserøret.
Læs også: Solsikkeolie er ikke synderen: Her er fedtet der faktisk hæver din hjerterisiko
Store måltider kan belaste fordøjelsen
Det kan være særligt krævende for mave og tarme, hvis måltiderne sent om aftenen er store.
Ud over oppustethed og sure opstød kan sen spisning blandt andet være forbundet med mavekramper og ændringer i afføringen.
Du spiser måske for lidt tidligere på dagen
En af årsagerne til stor sult om aftenen kan være, at kroppen ikke har fået tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer tidligere på dagen.
Det kan eksempelvis ske, hvis morgenmaden springes over, og frokosten bliver hurtig og begrænset.
Læs også: Sukkerfri sodavand kan dæmpe lysten til søde sager, viser nyt studie
Følelser kan få dig til at spise
Det er ikke altid fysisk sult, der får mennesker til at spise om aftenen.
Kedsomhed, stress og ensomhed kan ifølge diætist Marissa Karp øge lysten til mad.
Vaner foran fjernsynet
En fast vane med at spise snacks, mens du ser fjernsyn, kan også være en årsag til sen spisning.
Derfor er det ifølge Karp vigtigt at se på, hvorfor man får lyst til at spise sent.
Læs også: Resveratrol og et langt liv: dyreforsøg lovede meget - hvad viser menneskeforsøg?
Du kan ende med mindre næringsrige valg
Hvis sen spisning skyldes for lidt mad tidligere på dagen eller følelser frem for fysisk sult, kan det med tiden gøre det lettere at vælge mindre næringsrige fødevarer og indtage flere kalorier, end kroppen har brug for.
Tidspunktet er ikke nødvendigvis hovedproblemet
Det er en misforståelse, at mad sent om aftenen automatisk gør stofskiftet langsommere.
Ifølge Karp handler problemet i højere grad om de vaner og spisemønstre, der ofte følger med sen spisning.
Din søvn kan blive dårligere
Når du spiser meget sent, stiger blodsukkeret gradvist, og fordøjelsessystemet skal arbejde.
Læs også: Taurin sælges som et levetids-tilskud - hvad menneskestudier faktisk viser
Et stort måltid tæt på sengetid kan derfor gøre det vanskeligere at falde i søvn.
Maveproblemer kan forstyrre nattesøvnen
Halsbrand, sure opstød og oppustethed kan blive ekstra generende, når du ligger ned.
Det kan forstyrre søvnen og på længere sigt påvirke blandt andet humør, kognitive funktioner og den generelle fysiske sundhed.
Spis gerne nogle timer før sengetid
Generelt beskrives et aftensmåltid mellem klokken 17 og 19 som et sundt tidspunkt.
En anden mulighed er at forsøge at afslutte måltidet mindst tre timer før sengetid, så kroppen får tid til at fordøje maden.
Vælg en mindre snack, hvis du er sulten
Hvis du reelt er sulten før sengetid, anbefaler diætisterne at vælge noget let og nemt at fordøje.
En mindre og mættende snack er et bedre valg end et stort måltid.
Kombiner protein og komplekse kulhydrater
Græsk yoghurt med frugt, ost med fuldkornskiks eller peanutbutter på fuldkornsbrød nævnes som muligheder.
Kombinationen af protein og komplekse kulhydrater kan mætte uden at føles for tung inden sengetid.
Undgå bestemte snacks sent om aftenen
Forarbejdede snacks, søde drikke og produkter med raffineret mel som eksempelvis kager anbefales ikke sent om aftenen.
Deres høje indhold af sukker og fedt kan påvirke både fordøjelsen og søvnen.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.