Frugt indeholder naturligt sukker, men også fibre, vitaminer og mineraler.
Derfor påvirker den kroppen anderledes end slik og andre søde produkter.
Ifølge det amerikanske medie Parade peger diætister på, at fibre er med til at bremse optagelsen af sukker.
En vigtig faktor er fødevarens glykæmiske indeks, som viser, hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid.
Læs også: Er det usundt at spise det samme hver dag? Diætist giver svaret
De har hver deres styrker
Bananer indeholder flere kulhydrater, mere kalium og mere B6-vitamin end jordbær.
Det gør dem til et godt valg, hvis kroppen har brug for ekstra energi, for eksempel før eller efter motion.
Grønne bananer indeholder desuden resistent stivelse, som kan gavne tarmens bakterier.
Jordbær har til gengæld færre kulhydrater og et lavere glykæmisk indeks.
Læs også: Diætist spiste vandmelon hver dag i flere uger – her er resultaterne
De indeholder også C-vitamin og antioxidanter, som ifølge nogle en undersøgelse publiceret i Antioxidants kan have en positiv betydning for kroppens blodsukkerrespons.
Det bedste valg
Der er ikke én frugt, som er bedst til alt. Valget afhænger af, hvad du ønsker at opnå.
Hvis målet er at holde blodsukkeret så stabilt som muligt, peger de diætister, som Parade har talt med, på jordbær som det bedste valg.
Det skyldes især deres lavere glykæmiske indeks og lavere indhold af kulhydrater.
Læs også: Derfor anbefaler eksperter at spise laks mindst to gange om ugen
Til gengæld kan bananer være det bedste valg, hvis du har brug for mere energi i løbet af dagen eller før eller efter træning.
Læs også: Diætist spiste ris hver dag i en uge – her er resultaterne