Mange forældre har prøvet at kæmpe med et barn, der nægter at spise andet end pasta uden sovs eller kiks med smør.
For nogle børn handler det dog ikke om almindelige madpræferencer, men om en reel spiseforstyrrelse kaldet Arfid.
Arfid er ikke som anoreksi eller bulimi – det handler ikke om kropsideal eller vægttab.
I stedet er det en stærk modvilje mod bestemte smage, teksturer eller en generel mangel på interesse for mad.
Læs også: Nyt studie peger på sammenhæng mellem overvægt og lavere niveauer af næringstoffet cholin
For nogle børn kan selv tanken om nye fødevarer udløse angst og ubehag.
Underkendt diagnose – men voksende problem
Selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender Arfid som en officiel diagnose, halter Danmark bagefter.
Kun ét offentligt behandlingssted, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, tilbyder terapi til børn med lidelsen.
Det betyder, at mange børn og unge risikerer at gå ubehandlede rundt – og dermed udvikle både fysiske og psykiske følgesygdomme.
Læs også: Nyt studie: Multivitaminer gavner kun blodtrykket hos udvalgte grupper
Forskning fra Sverige viser, at omkring 2 procent af alle børn lider af Arfid, og eksperter vurderer, at tallene er tilsvarende i Danmark.
Alligevel er behandlingsmulighederne stærkt begrænsede.
De tre sætninger forældre aldrig bør sige
Når børn med Arfid får behandling, involveres hele familien.
En del af terapien går ud på at lære forældrene at håndtere deres barns spiseforstyrrelse på en ny måde.
Læs også: Derfor opleves en hot toddy lindrende mod influenza
Ifølge forskningspsykolog Mette Bentz fra Bispebjerg Hospital er der især tre sætninger, som forældre skal stoppe med at sige:
“Du må ikke snacke før aftensmaden”
For børn med Arfid handler det ikke om at vente på sulten. Hvis de ikke får mad, de kan tolerere, spiser de slet ikke.
Derfor kan det være bedre at lade dem spise små, kalorietætte måltider i løbet af dagen.
“Skal du ikke hellere spise et æble?”
Mange forældre forsøger at opfordre deres børn til at spise ‘sundere’ alternativer, men for et barn med Arfid kan et æble føles lige så uoverskueligt som en tallerken med leverpostej.
Læs også: Mand ramt af blodprop: Læger peger på højt forbrug af energidrikke
I stedet bør man prioritere fødevarer, der giver nok energi – selv hvis det betyder boller med fløde eller dressing på alt.
“Du kommer nok, når du bliver sulten”
Det gør de ikke. Børn med Arfid kan ikke stole på deres sultfornemmelse på samme måde som andre.
I stedet risikerer de at gå hele dagen uden mad, hvilket kan forværre deres helbred.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
Læs også: Kostmønster kobles til bedre hjertesundhed i stort studie