Disse 3 ting må du aldrig sige til dit barn!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny spiseforstyrrelse vinder indpas blandt børn og unge – her er, hvad du aldrig må sige!

Mange forældre har prøvet at kæmpe med et barn, der nægter at spise andet end pasta uden sovs eller kiks med smør.

For nogle børn handler det dog ikke om almindelige madpræferencer, men om en reel spiseforstyrrelse kaldet Arfid.

Arfid er ikke som anoreksi eller bulimi – det handler ikke om kropsideal eller vægttab.

I stedet er det en stærk modvilje mod bestemte smage, teksturer eller en generel mangel på interesse for mad.

Læs også: Nyt studie: D-vitamin kan sænke diabetesrisiko hos udvalgte grupper

For nogle børn kan selv tanken om nye fødevarer udløse angst og ubehag.

Underkendt diagnose – men voksende problem

Selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender Arfid som en officiel diagnose, halter Danmark bagefter.

Kun ét offentligt behandlingssted, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, tilbyder terapi til børn med lidelsen.

Det betyder, at mange børn og unge risikerer at gå ubehandlede rundt – og dermed udvikle både fysiske og psykiske følgesygdomme.

Læs også: Sådan kan ost påvirke dit blodtryk, hvis du spiser det ofte

Forskning fra Sverige viser, at omkring 2 procent af alle børn lider af Arfid, og eksperter vurderer, at tallene er tilsvarende i Danmark.

Alligevel er behandlingsmulighederne stærkt begrænsede.

De tre sætninger forældre aldrig bør sige

Når børn med Arfid får behandling, involveres hele familien.

En del af terapien går ud på at lære forældrene at håndtere deres barns spiseforstyrrelse på en ny måde.

Læs også: Kan du vænne dig af med din sukkertrang? Nyt studie giver svar

Ifølge forskningspsykolog Mette Bentz fra Bispebjerg Hospital er der især tre sætninger, som forældre skal stoppe med at sige:

“Du må ikke snacke før aftensmaden”

For børn med Arfid handler det ikke om at vente på sulten. Hvis de ikke får mad, de kan tolerere, spiser de slet ikke.

Derfor kan det være bedre at lade dem spise små, kalorietætte måltider i løbet af dagen.

“Skal du ikke hellere spise et æble?”

Mange forældre forsøger at opfordre deres børn til at spise ‘sundere’ alternativer, men for et barn med Arfid kan et æble føles lige så uoverskueligt som en tallerken med leverpostej.

Læs også: Så længe kan rester holde sig – og hvilke fødevarer du skal være særligt opmærksom på

I stedet bør man prioritere fødevarer, der giver nok energi – selv hvis det betyder boller med fløde eller dressing på alt.

“Du kommer nok, når du bliver sulten”

Det gør de ikke. Børn med Arfid kan ikke stole på deres sultfornemmelse på samme måde som andre.

I stedet risikerer de at gå hele dagen uden mad, hvilket kan forværre deres helbred.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Sådan undgår du væske, når du steger svampe

Andre Artikler

Disse symptomer på hantavirus bør du kende

Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom er en sjælden infektionssygdom, der starter med influenzalignende symptomer, men som hurtigt kan udvikle sig alvorligt.Sygdommen...

39-årig mor overså symptomerne på kræft – nu advarer hun andre

En 39-årig mor deler sin historie efter flere måneder med symptomer, som hun ikke tog alvorligt.

Ny forskning kan forkorte behandlingstiden for hjertesvigt

Et nyt studie fra Portugal viser, at patienter med hjertesvigt muligvis kan få hurtigere behandling uden større risiko for bivirkninger.

Nyt studie: D-vitamin kan sænke diabetesrisiko hos udvalgte grupper

Ny forskning peger på en mulig sammenhæng mellem D-vitamin og risikoen for type 2-diabetes.

Disse symptomer på hantavirus bør du kende

Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom er en sjælden infektionssygdom, der starter med influenzalignende symptomer, men som hurtigt kan udvikle sig alvorligt.Sygdommen...

39-årig mor overså symptomerne på kræft – nu advarer hun andre

En 39-årig mor deler sin historie efter flere måneder med symptomer, som hun ikke tog alvorligt.

Ny forskning kan forkorte behandlingstiden for hjertesvigt

Et nyt studie fra Portugal viser, at patienter med hjertesvigt muligvis kan få hurtigere behandling uden større risiko for bivirkninger.