Disse 3 ting må du aldrig sige til dit barn!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny spiseforstyrrelse vinder indpas blandt børn og unge – her er, hvad du aldrig må sige!

Mange forældre har prøvet at kæmpe med et barn, der nægter at spise andet end pasta uden sovs eller kiks med smør.

For nogle børn handler det dog ikke om almindelige madpræferencer, men om en reel spiseforstyrrelse kaldet Arfid.

Arfid er ikke som anoreksi eller bulimi – det handler ikke om kropsideal eller vægttab.

I stedet er det en stærk modvilje mod bestemte smage, teksturer eller en generel mangel på interesse for mad.

Læs også: Dette sker i din krop, når du ofte spiser en avocadomad

For nogle børn kan selv tanken om nye fødevarer udløse angst og ubehag.

Underkendt diagnose – men voksende problem

Selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anerkender Arfid som en officiel diagnose, halter Danmark bagefter.

Kun ét offentligt behandlingssted, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, tilbyder terapi til børn med lidelsen.

Det betyder, at mange børn og unge risikerer at gå ubehandlede rundt – og dermed udvikle både fysiske og psykiske følgesygdomme.

Læs også: Sådan hjælper du kroppen, når du ikke kan komme på toilettet

Forskning fra Sverige viser, at omkring 2 procent af alle børn lider af Arfid, og eksperter vurderer, at tallene er tilsvarende i Danmark.

Alligevel er behandlingsmulighederne stærkt begrænsede.

De tre sætninger forældre aldrig bør sige

Når børn med Arfid får behandling, involveres hele familien.

En del af terapien går ud på at lære forældrene at håndtere deres barns spiseforstyrrelse på en ny måde.

Læs også: Nyt studie: To dage med havre kan sænke dit kolesteroltal

Ifølge forskningspsykolog Mette Bentz fra Bispebjerg Hospital er der især tre sætninger, som forældre skal stoppe med at sige:

“Du må ikke snacke før aftensmaden”

For børn med Arfid handler det ikke om at vente på sulten. Hvis de ikke får mad, de kan tolerere, spiser de slet ikke.

Derfor kan det være bedre at lade dem spise små, kalorietætte måltider i løbet af dagen.

“Skal du ikke hellere spise et æble?”

Mange forældre forsøger at opfordre deres børn til at spise ‘sundere’ alternativer, men for et barn med Arfid kan et æble føles lige så uoverskueligt som en tallerken med leverpostej.

Læs også: Derfor bør æbler være en fast del af din kost, ifølge forskningen

I stedet bør man prioritere fødevarer, der giver nok energi – selv hvis det betyder boller med fløde eller dressing på alt.

“Du kommer nok, når du bliver sulten”

Det gør de ikke. Børn med Arfid kan ikke stole på deres sultfornemmelse på samme måde som andre.

I stedet risikerer de at gå hele dagen uden mad, hvilket kan forværre deres helbred.

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Ny forskning undersøger, om bær kan mindske risikoen for demens

Andre Artikler

Dette sker i din krop, når du ofte spiser en avocadomad

Avocadomad er blevet et populært valg til både morgenmad og mellemmåltid. Når den laves med de rette ingredienser,...

Mænd mister gradvist deres Y-kromosom – kan få betydning for sundheden

Mænd mister med alderen dele af Y-kromosomet. Forskning tyder på, at det kan påvirke helbredet mere end hidtil antaget.

Bør du få hormonbehandling i overgangsalderen? Her er, hvad forskningen siger

De fleste kvinder mærker overgangsalderen på egen krop. Men valget af behandling kan være kompliceret, og forskningen viser både fordele og risici.

Ny opdagelse kan bremse udviklingen af aggressiv kræftform, hvor færre end 5 procent overlever

Ny forskning i akut myeloid leukæmi kan ændre fremtidens behandling.

Dette sker i din krop, når du ofte spiser en avocadomad

Avocadomad er blevet et populært valg til både morgenmad og mellemmåltid. Når den laves med de rette ingredienser,...

Mænd mister gradvist deres Y-kromosom – kan få betydning for sundheden

Mænd mister med alderen dele af Y-kromosomet. Forskning tyder på, at det kan påvirke helbredet mere end hidtil antaget.

Bør du få hormonbehandling i overgangsalderen? Her er, hvad forskningen siger

De fleste kvinder mærker overgangsalderen på egen krop. Men valget af behandling kan være kompliceret, og forskningen viser både fordele og risici.