Du kender fornemmelsen. En time eller to efter frokosten er skærmen pludselig svær at følge med på, og enkle beslutninger tager længere tid.
Fænomenet har et navn i forskningen, hjernedis, og et nyt australsk studie peger på et bestemt sæt madvarer som en sandsynlig medskyldig.
Forskere fra Monash University fulgte over 2.100 midaldrende og ældre voksne uden demens og sammenlignede deres indtag af ultra-processeret mad med resultaterne på standardiserede kognitionstests.
For hver 10 procents stigning i andelen af ultra-processeret mad så holdet et distinkt, målbart fald i deltagernes evne til at holde fokus.
Læs også: Sådan laver du sjov og uhyggelig halloweenmad med fisk
Effekten viste sig uafhængigt af, hvor sundt kosten ellers var. Studiet er offentliggjort i juni 2026 i Alzheimer’s & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring og omtalt af Monash University.
Hvad gør maden ved hjernen
Ultra-processeret mad er industrielt fremstillede produkter med tilsætningsstoffer, raffinerede kulhydrater og lidt fiber, typisk færdigretter, snacks, kiks, sodavand, morgenmadsprodukter og pålægsprodukter med lang holdbarhedsliste.
Et oversigtsstudie i Frontiers in Public Health fra juni 2025 samler mekanismerne.
Den første er blodsukkeret. Raffinerede kulhydrater og fedtstoffer i disse produkter giver hurtige stigninger og fald i blodsukkeret, der forstyrrer hjernens energiforsyning i timerne efter måltidet.
Læs også: Denne type protein forbindes med et lavere niveau af testosteron hos mænd
Den anden er tarmen. Tarmbakterierne omdanner kostfibre til korte fedtsyrer, som kan passere blod-hjerne-barrieren og påvirke hjernens energiomsætning.
Kost lav på fibre og høj på mættet fedt og raffineret sukker ændrer sammensætningen af tarmfloraen og forstyrrer den signalering mellem tarm og hjerne, der understøtter koncentration og humør.
Ved kronisk eksponering peger oversigtsstudiet også på inflammation og en påvirkning af selve blod-hjerne-barrierens tæthed.
Det er dyre- og cellestudier samt observationsstudier hos mennesker, ikke et bevis for årsagssammenhæng.
Læs også: Spiser du mørk chokolade? Forskning forbinder det med langsommere aldring
Tarmen forudsiger hjernedissen
Et tværsnitstudie i tidsskriftet Medicina fra februar 2025 med 300 deltagere fandt en positiv sammenhæng mellem mave-tarm-symptomer og oplevet hjernedis.
Forfatterne Canan Altinsoy og Derya Dikmen peger i konklusionen på at indsatser rettet mod humør og mave-tarm-sundhed kan være mere effektive til at lindre hjernedis, særligt hos patienter med senfølger efter covid-19.
Studiet er lille og observerende, men understøtter tarmens rolle i det billede det australske studie tegner.
Hvad kan du selv gøre ved frokost
Byg frokosten op om grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, æg, fisk eller magert kød frem for hvidt brød med færdigpålæg, sodavand og kiks.
Læs også: Et billigt plantefiber reducerede knæsmerter på seks uger
Rækkefølgen på tallerkenen har også betydning. At tage grøntsager og protein før stivelse giver en mindre blodsukkerstigning end den omvendte rækkefølge.
En kort gåtur på 10-15 minutter efter frokost hjælper også kroppen med at bruge glukosen, før spidsen bliver for stor.
Har du vedvarende hjernedis, træthed eller koncentrationsbesvær der ikke går væk af justeringer i kost og søvn, hører det hjemme hos egen læge.
Læs også: Ny forskning: Denne kost kan sænke blodtrykket på bare fire uger
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.