Gennembrud i kræftbehandling: Patienter får appetitten tilbage

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Resultatet kan revolutionere livskvaliteten – især for de mange, der lever med kronisk kræft.

Et nyt lægemiddel har skabt begejstring blandt kræftforskere og -læger verden over.

Stoffet retter sig mod det appetithæmmende protein GDF15, som mange kræftceller udskiller, og som længe har været en overset medspiller i den såkaldte kræftrelaterede afmagring.

I et større klinisk forsøg deltog knap 200 patienter med alvorligt vægttab. Halvdelen fik det aktive stof, mens resten fik placebo.

Resultaterne var tydelige: Patienterne, der fik den nye medicin, tog ikke blot på i vægt, men meldte også om øget appetit og velvære.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodsukker, når du drikker matcha

Enkelte tog op mod tre kilo på i løbet af 12 uger. Til sammenligning tabte kontrolgruppen sig i samme periode.

Det er et gennembrud, ikke kun i forhold til fysisk helbred, men i lige så høj grad for patienternes psykiske tilstand.

Mere end bare kilo

Afmagring har længe været en pinefuld ledsager til kræft. Det dræner patienternes energi, hæmmer deres evne til at komme sig og har været næsten umuligt at stoppe – indtil nu.

Ved at målrette og hæmme signalstoffet GDF15 direkte, forstyrres kroppens appetitregulering ikke længere af kræftcellerne.

Læs også: Frossen yoghurt eller almindelig is - her er det sundeste valg

Studiet er endnu ungt og strakte sig kun over 12 uger.

Det rejser spørgsmål om langtidseffekten, og om andre appetithæmmende stoffer i kroppen måske tager over, hvis GDF15 blokeres.

For kræftpatienter, der lever med sygdommen som en kronisk tilstand, kan den nye behandling betyde et mærkbart løft i livskvaliteten – og et mentalt boost midt i en ellers hård kamp.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Denne rækkefølge på din mad er nok til at dæmpe en blodsukkerstigning

Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

20 minutter om dagen kan gøre en forskel for risikoen for tarmkræft

Ny britisk forskning peger på, at almindelig motion kan have betydning for risikoen for tarmkræft.

Taler du flere sprog? Din hjerne kan være markant yngre

Ny forskning peger på en forbindelse mellem vores sproglige erfaringer og hjernens aldring.

AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger

Kunstig intelligens kan finde nye oplysninger i undersøgelser, som millioner af kvinder allerede får foretaget.

Søvnapnø hænger sammen med op til 30 procent højere risiko for hjerteproblemer

Ny australsk forskning tyder på, at ustabile nætter belaster hjertet mere end selve gennemsnittet.

20 minutter om dagen kan gøre en forskel for risikoen for tarmkræft

Ny britisk forskning peger på, at almindelig motion kan have betydning for risikoen for tarmkræft.

Taler du flere sprog? Din hjerne kan være markant yngre

Ny forskning peger på en forbindelse mellem vores sproglige erfaringer og hjernens aldring.

AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger

Kunstig intelligens kan finde nye oplysninger i undersøgelser, som millioner af kvinder allerede får foretaget.