Gennembrud i kræftbehandling: Patienter får appetitten tilbage

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Resultatet kan revolutionere livskvaliteten – især for de mange, der lever med kronisk kræft.

Et nyt lægemiddel har skabt begejstring blandt kræftforskere og -læger verden over.

Stoffet retter sig mod det appetithæmmende protein GDF15, som mange kræftceller udskiller, og som længe har været en overset medspiller i den såkaldte kræftrelaterede afmagring.

I et større klinisk forsøg deltog knap 200 patienter med alvorligt vægttab. Halvdelen fik det aktive stof, mens resten fik placebo.

Resultaterne var tydelige: Patienterne, der fik den nye medicin, tog ikke blot på i vægt, men meldte også om øget appetit og velvære.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Enkelte tog op mod tre kilo på i løbet af 12 uger. Til sammenligning tabte kontrolgruppen sig i samme periode.

Det er et gennembrud, ikke kun i forhold til fysisk helbred, men i lige så høj grad for patienternes psykiske tilstand.

Mere end bare kilo

Afmagring har længe været en pinefuld ledsager til kræft. Det dræner patienternes energi, hæmmer deres evne til at komme sig og har været næsten umuligt at stoppe – indtil nu.

Ved at målrette og hæmme signalstoffet GDF15 direkte, forstyrres kroppens appetitregulering ikke længere af kræftcellerne.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Studiet er endnu ungt og strakte sig kun over 12 uger.

Det rejser spørgsmål om langtidseffekten, og om andre appetithæmmende stoffer i kroppen måske tager over, hvis GDF15 blokeres.

For kræftpatienter, der lever med sygdommen som en kronisk tilstand, kan den nye behandling betyde et mærkbart løft i livskvaliteten – og et mentalt boost midt i en ellers hård kamp.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.