Is skal give patienter på landets hospitaler kræfterne tilbage

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Snart kan danskere med behov for ekstra næring få serveret is på landets hospitaler. Et hold af danske universitetsforskere har nemlig fundet en løsning på, hvordan man kan lave ekstra næringsrige fødevarer.

Forestil dig en afdeling på et af landets hospitaler. Her ligger nogle af de svageste patienter indlagt. Forestil dig så, at det blev muligt for patienterne at få serveret en lækker is, der smager dejligt. Og som ovenikøbet er fyldt med proteiner, der hjælper dem til at bibeholde deres styrke – og får dem til at komme hurtigere ovenpå igen. Oveni hatten kommer proteinerne fra en ressource, som indtil nu kun har været forbeholdt køernes foder; nemlig kløvergræs.

Proteinrig is
Scenariet kan snart blive til virkelighed, hvis det står til projektet HQProtein med lektor Vibeke Orlien fra Københavns Universitet i spidsen, skriver Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

I 2022 fik projektet tilskud på 6,7 mio. kroner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens ’Grønt udviklings- og demonstrationsprogram’ (GUDP) til at finde ud af, hvordan vi kan bruge græs til at lave ekstra proteinrige fødevarer. Siden da har de arbejdet på en teknologi, der skulle muliggøre netop dette. Og nu står de altså med et færdigt produkt, nemlig en is.

“Isen er plantebaseret og består blandt andet af græsproteiner. Det viser sig nemlig, at græs er fuld af proteiner. Faktisk er sammensætningen af de såkaldte aminosyrer lige så god som den er i animalske fødevarer. Hvilket i princippet betyder, at vi ville kunne overleve et helt liv med kun at spise græs”, siger Vibeke Orlien.

Læs også: Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

LÆS OGSÅ: I fremtiden skal vi måske spise græs

Udfordringerne
Udfordringen med at bruge græs i fødevarer har indtil nu været, at vi mennesker har haft svært ved at fordøje græsset. Og derudover at det smager af, ja, græs.

Den første udfordring er allerede løst. Man er nemlig i stand til at forarbejde græsset på en sådan måde, at vi, trods vores kun ene mave, faktisk kan fordøje det.

Den anden udfordring er mere kringlet. Og det er især denne udfordring, som projektet har arbejdet på at løse. 

Læs også: Her er de mest anbefalede diæter til vægttab i 2026

Nu ser det dog ud til, at en løsning er fundet; en teknologi, der kan fjerne både smagen af græs og den lidt kedelige farve, som græsset får med tiden.

Den proteinrige planteis skal bl.a. serveres for borgere med behov for mad med ekstra høj næringsværdi – fx patienter, der er indlagt på landets hospitaler.

Sådan laves isen

  1. Først udvindes græsproteinet.
  2. Dernæst blandes græsproteinet med de andre ingredienser og modnes i køleskabet.
  3. Massen fryses herefter i en ismaskine.
  4. Tilbage er den plantebaserede is.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Studie af 76.000 personer: Nordisk kost kan sænke risikoen for tidlig død

LÆS OGSÅ: Undgå stress: Spis antioxidanter

LÆS OGSÅ: 12 lækre snacks, der holder dig mæt

Læs også: Sådan kan kanel påvirke din krop, hvis du spiser det hver dag

Andre Artikler

Så lidt træning skal der til for at styrke din balance

Balancen i kroppen bliver ofte dårligere med alderen, men få minutters daglig træning kan hjælpe med at holde den stærk.

Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

Ernæringseksperter er enige om, at man skal være kritisk over for kosttrends, der lover mirakler uden videnskabelig dokumentation....

Du kan forebygge diabetes uden vægttab, viser nyt studie

Ny forskning udfordrer sammenhængen mellem vægttab og prædiabetes. Det peger på, at kroppen kan ændre sig uden at kiloene gør.

Brug af disse sociale medier kan øge trivslen, viser ny rapport

Nye data peger på, at det ikke kun handler om tiden brugt på de sociale medier, men også om hvordan medierne bruges.

Så lidt træning skal der til for at styrke din balance

Balancen i kroppen bliver ofte dårligere med alderen, men få minutters daglig træning kan hjælpe med at holde den stærk.

Disse ingredienser i din smoothie kan reducere inflammation

Ernæringseksperter er enige om, at man skal være kritisk over for kosttrends, der lover mirakler uden videnskabelig dokumentation....

Du kan forebygge diabetes uden vægttab, viser nyt studie

Ny forskning udfordrer sammenhængen mellem vægttab og prædiabetes. Det peger på, at kroppen kan ændre sig uden at kiloene gør.