Kostråd på sociale medier florerer i et omfang, som sjældent hviler på videnskabelig dokumentation.
En analyse af opslag fra sundhedsinfluencere på Instagram viste, at 86 procent ikke henviste til videnskabelige kilder, mens næsten halvdelen indeholdt faktuelle fejl.
På TikTok manglede 97 procent af populære videoer om vægttab, muskelopbygning og detox-produkter enhver form for forskningsbaseret støtte.
Ifølge forskere ved Harvard University og Deakin University er problemet, at misinformation ofte blandes med korrekt information, hvilket gør det vanskeligt for brugere at skelne mellem faglig viden og markedsføring.
Læs også: Forskere analyserer sammenhængen mellem kost og autisme
For mange betyder det, at de ender med at følge diæter, der hverken er nødvendige eller sundhedsmæssigt forsvarlige.
Sandhed bliver til myter
Et typisk træk ved populære diæter på sociale medier er, at de bygger på et lille, reelt faktum, som siden bliver forvrænget.
Et eksempel er dette er lectin-fri diæt, hvor man frarådes at spise bælgfrugter, korn og visse grøntsager.
Det er korrekt, at store mængder rå lectiner kan give fordøjelsesbesvær, men almindelig madlavning ødelægger disse stoffer fuldstændigt.
Læs også: Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk
Et andet eksempel er kød-diæten, hvor tilhængere udelukkende spiser animalske produkter.
Selvom en reduktion af raffinerede kulhydrater kan være sund, viser den samlede forskning, at et højt indtag af rødt og forarbejdet kød øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft og tidlig død.
Derimod viser fiber-trenden sig at være en undtagelse.
Talrige studier dokumenterer, at et højt indtag af kostfibre fra fuldkorn, frugt, grønt og bælgfrugter har markante fordele for fordøjelse, kolesterol og blodsukkerregulering.
Læs også: Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?
Sådan afslører du falske kostråd
Når du støder på kostråd online, er det afgørende at vurdere afsenderens faglighed.
En autoriseret klinisk diætist eller forsker med relevant uddannelse er generelt mere troværdig end en influencer uden dokumenteret viden.
Desuden bør påstande kontrolleres mod officielle kilder som Centers for Disease Control and Prevention eller National Institutes of Health, der offentliggør opdaterede, forskningsbaserede oplysninger.
Advarselslamper bør blinke ved ekstreme diæter, som udelukker hele fødevaregrupper, lover hurtige resultater eller forsøger at sælge kosttilskud og abonnementer.
Læs også: DASH-diæten kan reducere forhøjet blodtryk på otte uger
Sensationelle påstande, der strider mod etableret viden, er ofte designet til at skabe opmærksomhed og ikke til at fremme sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Ost kan indgå i dit vægttab, hvis du vælger den rette type