Har du kæmpet med at få broccoli eller fisk på tallerkenen hos dit barn uden held? Så kan du finde trøst i et nyt britisk studie.
Tvillingestudier afslører tendenser
For at undersøge sammenhængen mellem gener og kræsenhed, analyserede forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.
Der blev samlet data fra børnene over flere aldre – fra 16 måneder til 13 år – og resultaterne var klare: Generne spiller en betydelig rolle, især efter 3-årsalderen.
Ifølge forskningen forklarer generne omkring 60% af kræsenheden hos spædbørn.
Læs også: Ny forskning: Overraskende diæt kan lindre irritabel tyktarm
Denne andel stiger til 74-84% mellem 3 og 13 år.
Det betyder, at selvom miljøet har en vis indflydelse, er den genetiske arv den største faktor bag kræsenhed.
Tidlig indsats kan gøre en forskel
Selvom kræsenhed primært er genetisk, betyder det ikke, at forældre er helt uden indflydelse.
Ifølge forskerne bag studiet er der “vinduer” i barnets udvikling, hvor miljøet spiller en større rolle.
Læs også: Planteolier vs. smør: Forskere har afgjort, hvad der er bedst for dig
Christine Helle, lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer, at det er mest effektivt at introducere en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
I denne tidlige fase kan forældrenes indsats have størst indflydelse.
Forskerne understreger også, at børn ofte skal eksponeres for nye fødevarer mange gange, før de accepterer dem.
Dette kan kræve tålmodighed, men det kan betale sig på længere sigt.
Læs også: Spiser du usundt under graviditeten? Det kan øge risikoen for ADHD og autisme
Er kræsenhed en evolutionær fordel?
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn ofte er skeptiske over for nye madvarer?
Ifølge forskerne kan kræsenhed faktisk have haft en evolutionær fordel.
Når små børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre, er det en naturlig sikkerhedsforanstaltning ikke bare at putte alt i munden.
Men mens denne forsigtighed kan have været praktisk i fortiden, kan den i dag skabe frustration ved middagsbordet.
Læs også: Sådan ændrer din afføring sig, når du stopper med at spise kød
Heldigvis er de fleste børn ikke kræsne hele livet – kræsenhed aftager ofte i teenageårene, hvor sociale faktorer som venner og oplevelser spiller en større rolle.
Hvad kan du gøre?
- Start tidligt: Introducer en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
- Vær tålmodig: Eksponer dit barn for nye fødevarer gentagne gange, uden at presse dem.
- Undgå konflikter: Skab et positivt miljø ved måltiderne.
- Søg støtte: Hvis kræsenheden bliver et alvorligt problem, kan professionel rådgivning hjælpe.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.