Nyt studie: Derfor er dit barn kræsent.

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er dit barn kræsent? Så er det måske ikke din skyld!

Har du kæmpet med at få broccoli eller fisk på tallerkenen hos dit barn uden held? Så kan du finde trøst i et nyt britisk studie.

Tvillingestudier afslører tendenser

For at undersøge sammenhængen mellem gener og kræsenhed, analyserede forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.

Der blev samlet data fra børnene over flere aldre – fra 16 måneder til 13 år – og resultaterne var klare: Generne spiller en betydelig rolle, især efter 3-årsalderen.

Ifølge forskningen forklarer generne omkring 60% af kræsenheden hos spædbørn.

Læs også: Læger afslører: Disse olier kan styrke dit hjerte og forbedre dit kolesteroltal

Denne andel stiger til 74-84% mellem 3 og 13 år.

Det betyder, at selvom miljøet har en vis indflydelse, er den genetiske arv den største faktor bag kræsenhed.

Tidlig indsats kan gøre en forskel

Selvom kræsenhed primært er genetisk, betyder det ikke, at forældre er helt uden indflydelse.

Ifølge forskerne bag studiet er der “vinduer” i barnets udvikling, hvor miljøet spiller en større rolle.

Læs også: Overraskende drik forbedrede astma på bare 8 uger

Christine Helle, lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer, at det er mest effektivt at introducere en varieret kost, før barnet fylder 2 år.

I denne tidlige fase kan forældrenes indsats have størst indflydelse.

Forskerne understreger også, at børn ofte skal eksponeres for nye fødevarer mange gange, før de accepterer dem.

Dette kan kræve tålmodighed, men det kan betale sig på længere sigt.

Læs også: Derfor bør du måske tilsætte cola i din morgenkaffe

Er kræsenhed en evolutionær fordel?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn ofte er skeptiske over for nye madvarer?

Ifølge forskerne kan kræsenhed faktisk have haft en evolutionær fordel.

Når små børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre, er det en naturlig sikkerhedsforanstaltning ikke bare at putte alt i munden.

Men mens denne forsigtighed kan have været praktisk i fortiden, kan den i dag skabe frustration ved middagsbordet.

Læs også: Disse madvarer får dit blodsukker til at eksplodere – og det kan mærkes længe efter

Heldigvis er de fleste børn ikke kræsne hele livet – kræsenhed aftager ofte i teenageårene, hvor sociale faktorer som venner og oplevelser spiller en større rolle.

Hvad kan du gøre?

  1. Start tidligt: Introducer en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
  2. Vær tålmodig: Eksponer dit barn for nye fødevarer gentagne gange, uden at presse dem.
  3. Undgå konflikter: Skab et positivt miljø ved måltiderne.
  4. Søg støtte: Hvis kræsenheden bliver et alvorligt problem, kan professionel rådgivning hjælpe.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Så mange skridt skal du tage for at forbrænde disse 7 populære madvarer

Andre Artikler

Disse tegn virker uskyldige – men kan være symptomer på en sjælden demensform

Når sprogfejl og ordforbytninger sniger sig ind i hverdagen, tænker de færreste på demens. Men netop de små...

Denne vaccine sænker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde

Du har måske allerede fået vaccinen, der i al stilhed beskytter dit hjerte mod alvorlige sygdomme.

Kan en blodprøve afsløre psykose? Dansk opdagelse bringer os tættere på svaret

Et nyt dansk studie viser, at en specifik biologisk markør i blodet måske kan forudsige psykose. Det kan...

Læger afslører: Disse olier kan styrke dit hjerte og forbedre dit kolesteroltal

Du tror måske, at fedt i maden altid er usundt. Men ifølge eksperter kan visse madolier faktisk forbedre...

Disse tegn virker uskyldige – men kan være symptomer på en sjælden demensform

Når sprogfejl og ordforbytninger sniger sig ind i hverdagen, tænker de færreste på demens. Men netop de små...

Denne vaccine sænker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde

Du har måske allerede fået vaccinen, der i al stilhed beskytter dit hjerte mod alvorlige sygdomme.

Kan en blodprøve afsløre psykose? Dansk opdagelse bringer os tættere på svaret

Et nyt dansk studie viser, at en specifik biologisk markør i blodet måske kan forudsige psykose. Det kan...