Advarsel! Astma og allergi kan skade mere end din næse

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Allergisæsonen handler ikke kun om nys og kløende øjne – den kan også sige noget om din hjertesundhed.

Forskning peger på en overraskende sammenhæng mellem allergier, astma og hjerteproblemer.

Allergier kan føre til kronisk inflammation

Foto: Shutterstock

Allergiske reaktioner skaber inflammation i hele kroppen – ikke kun i næsen, men helt ned i knoglemarven, hvor kroppen danner specialiserede celler til at bekæmpe “indtrængere”.

Denne vedvarende inflammation kan over tid skade hjertet.

Læs også: Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Kronisk inflammation øger risikoen for hjertesygdom

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

En gennemgang fra 2018 i tidsskriftet Circulation viste, at inflammation spiller en central rolle i både opstart og udvikling af åreforkalkning i hjertets arterier – en proces, der kan føre til hjerteanfald og slagtilfælde.

Store studier bekræfter sammenhængen

Foto: Shutterstock.com

En analyse af data fra 603.000 mennesker fra 1999 til 2018 viste, at både astma og høfeber øger risikoen for hjerteproblemer, såsom hjertekramper og hjertesygdom.

Allergisk rhinitis øger risikoen markant

Foto: Shutterstock.com

Personer med høfeber havde 25 % større sandsynlighed for at have koronar hjertesygdom og 20 % større sandsynlighed for at have haft et hjerteanfald sammenlignet med personer uden høfeber.

Astma giver endnu højere risiko

Foto: Shutterstock.com

Risikoen for hjertesygdomme var endnu højere hos personer, der havde haft et astmaanfald for nylig, hvilket tyder på, at svær allergisk inflammation er ekstra belastende for hjertet.

Læs også: Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Astma og åreforkalkning hænger tættere sammen end antaget

Foto: Shutterstock.com

Tidligere troede man, at astmatisk inflammation og åreforkalkning var to helt adskilte processer, men nyere forskning viser, at der er betydelig overlapning i de inflammatoriske mekanismer.

Allergiproblemer kan hæmme motion – og dermed hjertet

Foto: Shutterstock.com

Nedsat evne til at trække vejret på grund af allergier eller astma gør det svært at dyrke motion, hvilket indirekte øger risikoen for hjertesygdom på grund af en mere stillesiddende livsstil.

Korrekt diagnose er afgørende

Foto: Shutterstock.com

Mange mennesker tager allergimedicin uden at have ægte allergi.

Symptomer som hoste og løbende næse kan i stedet skyldes reflux eller astma – og kun korrekt diagnose og behandling kan forbedre både lunge- og hjertesundhed.

Læs også: Hvad er et normalt HRV for din alder - og hvad det afslører om dit helbred

Pas på bivirkninger fra medicin

Foto: Shutterstock.com

Decongestanter som pseudoefedrin kan forværre forhøjet blodtryk, og visse blodtrykssænkende midler kan modvirke effekten af astmainhalatorer.

Steroidbehandling mod astma kan også påvirke blodtryk, blodsukker og kolesterol.

Ignorer ikke alarmerende symptomer

Foto: Shutterstock.com

Let svimmelhed eller brystsmerter under en allergisk reaktion kan være tegn på hjerteproblemer.

Sådanne symptomer bør aldrig ignoreres, og man bør straks søge lægehjælp ved mistanke om hjerteanfald eller slagtilfælde.

Læs også: Kombinerer du søvn, kost og motion rigtigt, kan du vinde op til 9 raske år

Samarbejde mellem specialister kan gøre en stor forskel

Foto: Shutterstock.com

Koordineret behandling mellem allergilæger og hjertelæger kan hjælpe patienter med at få styr på både deres allergier og hjerteproblemer.

Eksempelvis kan allergivaccination forbedre både astma, allergi og blodtryk hos visse patienter.

Artiklen er baseret på informationer fra American Heart Association.

Læs også: Hvad et dagligt varmt bad faktisk gør ved dit hjerte - og hvem der bør være forsigtig

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Kender du dit talje-hofte-tal? Det afslører mere om dit hjerte end din BMI

Et målebånd og to enkle tal kan afsløre en hjerte-kar-risiko som din BMI overser.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.