Fødevareallergi er en allergisk reaktion på bestemte fødevarer, men sygdommen er relativt sjælden.
Symptomerne kan variere fra let kløe i munden til alvorlige reaktioner, og en korrekt diagnose kræver ofte grundig udredning, skriver Netdoktor.
Hvad er fødevareallergi?
Fødevareallergi er en overfølsomhedsreaktion, hvor kroppens immunsystem reagerer på stoffer i kosten.
Mange tror fejlagtigt, at de har fødevareallergi, selv om de ikke er undersøgt for det.
Læs også: Forskere afslører udfordringer med sund mad blandt socialt udsatte
Fødevareallergi er sjælden
Kun omkring tre procent af småbørn rammes af ægte fødevareallergi, og de fleste vokser fra den i de første leveår.
Hos voksne forekommer sygdommen hos under én procent.
Derfor opstår allergien
Når kroppen udsættes for proteiner i fødevarer, kan immunsystemet danne særlige antistoffer.
Ved senere kontakt med fødevaren kan disse antistoffer udløse en allergisk reaktion.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand
Krydsallergi kan give symptomer
Nogle reaktioner skyldes ikke direkte fødevareallergi, men krydsallergi.
Det ses blandt andet hos personer med pollenallergi, som også reagerer på bestemte frugter, grøntsager eller nødder.
En særlig allergi over for kød
Der findes en alvorlig form for fødevareallergi, som kan opstå efter mange skovflåtbid.
Her kan kød fra hov og klovdyr udløse kraftige allergiske reaktioner, selv i små mængder.
Læs også: Det sker der med din tarm, når du spiser et æble hver dag
Hvad er allergener?
Allergener er små dele af proteiner, som immunsystemet reagerer på. Ved allergi danner kroppen antistoffer og celler rettet mod stoffer, som normalt burde være harmløse.
De mest almindelige allergener
Fødevarer, der ofte giver allergiske reaktioner, omfatter blandt andet skaldyr, mælk, fisk, jordnødder, hvede, æg, nødder, frisk frugt og grøntsager.
Birkepollen kan give krydsreaktioner
Personer med allergi over for birkepollen kan opleve reaktioner på blandt andet hasselnødder, æbler, pærer, kirsebær, mandler, blommer, kiwi, tomat og gulerod.
Græspollen kan også krydsreagere
Allergi over for græs kan hænge sammen med reaktioner på blandt andet bønner, linser, grønærter og jordnødder.
Læs også: Sådan kan hytteost påvirke dit blodsukker, hvis du spiser det regelmæssigt
Typiske symptomer på fødevareallergi
Symptomerne kan opstå kort efter indtagelse eller først flere timer senere.
De kan blandt andet vise sig som kløe i mund og læber, hævelser, mavesmerter, diarré, høfeber, astma eller hududslæt.
Alvorlige reaktioner kræver hurtig hjælp
I sjældne tilfælde kan fødevareallergi føre til anafylaktisk shock med blodtryksfald.
Det kræver akut behandling med adrenalin og øjeblikkelig lægehjælp.
Læs også: Lightdrikke er lige så effektive som vand til at holde vægten nede
Fødevareallergi og laktoseintolerance er ikke det samme
Ved fødevareallergi er immunsystemet involveret, fordi kroppen danner antistoffer mod bestemte stoffer i fødevaren.
Ved laktoseintolerance skyldes symptomerne derimod mangel på et enzym, som nedbryder mælkesukker.
Sådan stilles diagnosen
Lægen vurderer symptomerne og udelukker andre mulige årsager.
Der kan blandt andet anvendes allergitests, blodprøver, diætforløb og kontrollerede provokationer med mistænkte fødevarer.
Fejlernæring kan være en følgevirkning
Hvis man undgår mange fødevarer uden den rette vejledning, kan det føre til mangel på vigtige næringsstoffer.
Derfor kan rådgivning fra en diætist være relevant.
Den vigtigste behandling er at undgå fødevaren
Hvis allergien er bekræftet, er den centrale behandling at udelade de fødevarer, der udløser reaktionen.
Der findes ingen medicin, som kan helbrede selve allergien.
Medicin kan lindre symptomerne
Antihistaminer anvendes ofte til at dæmpe kløe og andre allergiske symptomer.
Ved tidligere alvorlige reaktioner kan lægen udskrive en adrenalinpen til brug i nødsituationer.
Gode råd til personer med fødevareallergi
Det anbefales at være opmærksom på både de fødevarer, man reagerer på, og mulige krydsallergier.
Symptomer bør drøftes med lægen, og specialistrådgivning kan være en hjælp.
Kilder: Netdoktor.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.